FAXE: Danske Skolelever har flere begrundelser for at kåre Faxe Kommune som Årets elevenlige kommune:
'Faxe Kommune tildeles prisen på baggrund af det gode samarbejde med og inddragelsen af lokalsamfundet. Faxe Kommune har fra begyndelsen udvist stort initiativ, og har kæmpet hårdt for deres holdninger og mærkesager. Særligt kan fremhæves kommunens indsats for at skabe en filmfestival for 8. klasser i kommunen, og indsatsen for at afværge de famøse prikkerunder. Kommunen har samarbejdet med og inddraget eleverne i beslutningstagningen på forbilledlig vis', skriver Danske Skoleelever.
Henvisningen til prikkerunderne går på, at enkelte elever i 6. klasse ikke længere bliver udpeget til at skulle flytte skoleafdeling i 7. klasse, hvilket tidligere gav utryghed omkring tiden i udskolingen for eleverne i 6. klasse.
Danske Skoleelever tilføjer i motiveringen:
'Danske Skoleelever mener, at Faxe Kommune er den helt rigtige kommune til denne pris, da kommunen, med sit tætte samarbejde med lokalsamfundet, har formået at gøre noget, vi i Danske Skoleelever ikke hidtil har set. Samarbejdet er en banebrydende og nytænkende måde at arbejde med fælleselevrådet på, og derfor fortjener Faxe Kommune prisen. Til trods for udfordringer og 'bump på vejen', har fælleselevrådet formået at rejse sig igen, og arbejde for endnu bedre resultater.
- Fælleselevrådet har ønsket at skabe noget, som kunne samle skolerne, og de kom på at lave filmfestivalen for 8. klasserne. De har selv taget initiativ til at samarbejde med Biografen Kanten i Faxe, Filmfabrikken på Møn, og de har skaffet midler via Åben Skole-projektet, som netop går ud på samarbejde med aktører uden for skolesystemet. Den initiativrigdom hos fælleselevrådet har Danske Skoleelever forstået at sætte pris på, og det gør Børn & Læringsudvalget så sandelig også, fortæller formand for Børn & Læringsudvalge Mikkel Dam (LA).
En vigtig del af Elevvenlig Kommune er oprettelsen af et fælleselevråd; en sammenslutning af elevråd i kommunen, der skal inddrages i kommunens arbejde, når det gælder spørgsmål, der har indflydelse på elevernes hverdag.
Tidligere Årets Elevvenlige Kommuner:
• 2008 København
• 2009 Skanderborg
• 2010 Ballerup
• 2011 København
• 2012 Gribskov
• 2013 Vejle
• 2014 Ballerup
• 2016 Hjørring
• 2017 Odense
Faxe Kommune - Frederiksgade 9 - 4690 Haslev - Tlf.: 56 20 30 00 - sikkerpost@faxekommune.dk
Vis i browser
Afmeld udsendelser
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.