Fattigmands domstol er på spil

Fattigmands domstol er på spil

KRONIK Ankestyrelsen skal være menigmands anker uden at sygeliggøre, skriver kronikør og socialrådgiver Gunvor Auken, der er bekymret over KL's ønske om at indskrænke ankeretten og fremhæver, at kun en meget lille del af ankesagerne giver borgeren ret
30. MAR 2011 6.00

Af socialrådgiver Gunvor Auken

På Kommunernes Landsforenings netop afholdte årsmøde agiterede den socialdemokratiske formand Jan Trøjborg for, at de svageste sociale klienter får frataget retten til at anke en kommunes afgørelse på afgørende områder. Udgifterne til handicappede og børn præget af belastende opvækstvilkår er steget voldsomt, og skurken er ankesystemet. Så statsforvaltningernes sociale nævn og Ankestyrelsen bør fratages retten til at underkende kommunernes skøn om, hvad handicappede og udsatte børn har behov for og gavn af.

Kommunernes skal have lov til at begrænse begrebet det individuelle skøn og underlægge det et maksimalt serviceniveau fastsat kommunalpolitisk. Der må være en grænse, også selv om den kan være forskellig fra kommune til kommune.

De fattiges domstol
Hertil siger Ankestyrelsens chef Thorkil Juul til nyhedsmagasinet Danske Kommuner 17. marts 2011 'I Danmark lægger vi utrolig meget ud til kommunerne, og set i en europæisk sammenhæng, har vi en meget stor kommunal sektor. Det synes jeg lige man skal tænke lidt over. Jeg synes også, at kommunerne nogle gange glemmer, at det er et grundvilkår og en forudsætning for, at de overhovedet har fået opgaven, at man har et ankesystem'.

Og han siger videre: 'Vi er de fattiges domstol, en hurtig og billig måde at få sin ret på'. Kort sagt var den ret der ikke, var der næppe folkelig opbakning til den omfattende kommunale forvaltning.

Alligevel nedsatte Regeringen og KL som led i økonomiaftalen for 2011 et udvalg, der for tiden analyserer, om den nuværende statslige regulering herunder ankereglerne på det specialiserede socialområde begrænser kommunernes mulighed for at styre og prioritere. Udvalget har hyret konsulentfirmaet Rambøll til at analysere og vurdere et større antal afgjorte ankesager på området. Resultatet af udvalgsarbejdet skal foreligge, inden forhandlingerne om økonomiaftalen for 2012 begynder i maj.

Hyr i medierne
Forhåbentlig bliver der en offentlig drøftelse af, hvad det indebærer at indskrænke ankeretten og henvise utilfredse handicappede og forældre, der ønsker deres børn behandlet eller anbragt anderledes, til domstolene. En utilfredshed, der også kommer af, at det man kan få i den ene kommune, kan man ikke få i den anden. Der kan blive et hyr i medierne om alverdens enkeltsager, og både lands-og kommunalpolitikere bliver hjemsøgt af krænkede borgere.

Læg hertil at Ankestyrelsens principielle afgørelser, nyhedsbreve, kurser og telefontjeneste er efterspurgt af især kommunale sagsbehandlere, der gerne vil vejledes og dygtiggøres. Styrelsen samlede indsats bidrager til praksiskoordinering kommunerne imellem. Indsatsen bidrager også til, at kun få af de mange sociale sager bliver anket, og at kun en meget lille del af ankesagerne giver borgeren ret.

Ankestyrelsen selv må kun behandle sager af generel og principiel betydning samt alvorlige børnesager, så antallet er ikke stort, men afgørelserne giver genlyd ude i kommunerne, som så må rette ind, hvis de har en anden måde at tolke lovgivningen bl.a. af sparehensyn.

Menigmands anker
Krisetider kan fremme tiltrængt nytænkning, der også forebygger omfattende offentlige udgifter til børneanbringelser, fængselsophold og førtidspension frem til folkepensionsalderen. Det har statens og kommunernes store interesse, så hvorfor sætte sparekikkerten på ankesystemet? Barnets Reform er nylig vedtaget, fængslerne bugner til bristepunktet, og en ny førtidspensionslov er bebudet, så bevæggrundene til nytænkning er soleklare.

Men som man også siger i KL, mangler der forskningsbaseret viden om, hvordan velfærdsprofessionerne kvalificeres til at kunne forebygge, behandle og koordinere. Og uden politiske værdier, lovgivning, rammer og institutioner, der bakker op om nytænkningen, lykkes det ikke.

At forebygge, at det socialt går galt for mennesker, sparer penge. Desuden bør Ankestyrelsen ansætte højt kvalificerede socialfaglige konsulenter og ikke kun lægekonsulenter, så det sociale område ikke længere skal diagnosebelægges med problematiske psykiatriske diagnoser for at vinde anerkendelse i ankesystemerne. Ankestyrelsen skal være menigmands anker uden at sygeliggøre.


Socialrådgiver og tidligere byrådsmedlem på Frederiksberg, Gunvor Auken

Indlægget har tidligere været bragt i Information mandag 28. marts 2011.

Foto: http://www.flickr.com/photos/watertownsurfer/with/730075274/

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev