SKIVE: En enlig far med et stærkt handicappet 13-årigt barn har af Skive Kommune fået nedsat sin erstatning for tabt arbejdsindtægt fra 37 til 12 timer om ugen. Han har derfor nu kun 7.000 kr. månedligt og må derfor snart sende datteren på en døgninstitution. Det fortæller DR Midt & Vest.
Faderen havde indbragt kommunens afgørelse for Det Sociale Nævn, der imidlertid gav kommunen medhold. Faderen har derfor stævnet nævnet for byretten.
Sagen er ifølge Danske Handicaporganisationer ikke enestående. En del kommuner har skåret drastisk ned på støtten til forældre, der vælger selv at passe et handicappet barn i hjemmet. Og det får så til følge, at disse børn bliver anbragt på døgninstitutioner, med udgifter til samfundet på mange gange det sparede, mener organisationen.
- Vi får stadig flere sager om §42 i Serviceloven, hvor kommuner skærer mere end de må. De satser så på, at familierne er for svage til at anke afgørelserne, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer til DR.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.