Færre udgifter til overførselsindkomst skal redde velfærdsstaten

- Færre skal på overførselsindkomst, hvis vi skal undgå massive forringelser.
Hvis ikke der gennemføres grundlæggende reformer af indkomstoverførslerne, vil det betyde, at der bliver endnu færre penge at levere service for. Sådan lyder opråbet fra KL, der i et nyt udspil appellerer til, at Folketingets partier udviser vilje til at gennemføre markante reformer, som flytter folk fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet.

- Det er afgørende, at vi får reformer, der kan medvirke til at få flere i arbejde. Hvis f. eks. 10.000 personer flytter fra at være på overførselsindkomst til at være på fuld tid, så gavner det samfundsøkonomien med ca. tre mia. kr. Det svarer til lønninger til ca. 8.000 pædagoger, siger KL's formand Jan Trøjborg.

KL mener, at der er et akut behov for, at Folketingets partier gennemfører reformer, der kan mindske antallet af personer på overførselsindkomst. Står det til KL, så skal det fremover blive sværere at få tilkendt ydelser som fx førtidspension og fleksjob.

- En førtidspensionering bør være absolut allersidste udvej, og mennesker der arbejder i et fleksjob skal have tilskyndelse til at arbejde mere, hvis de kan. Og så skal der gøres op med tanken om, at nogle diagnoser automatisk medfører bestemte ydelser,  siger Jan Trøjborg.

- Hvis ikke Folketinget allerede nu gennemfører reformer, der kan mindske antallet af personer på overførselsindkomst, så er den barske sandhed, at vi kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet, og kommunerne vil være tvunget til at skære endnu dybere i den offentlige service. Jeg vil derfor kraftigt appellere til Folketingets partier om at lægge valgkamp til side og tage de nødvendige beslutninger om reformer, siger Jan Trøjborg.

Brændende platform
For den brændende platform står lysende klar: Frem mod 2040 vil antallet af ældre stige med over 500.000, mens der bliver ca. 200.000 færre på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at stadigt flere i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomster og står uden for arbejdsmarkedet.

- Det betyder kort sagt, at der i 2040 vil være færre hænder til at opretholde produktionen og derved skatteindtægterne. Og der vil være færre hænder til at udføre og betale for de ekstra ydelser, som fx det stigende antal ældre vil medføre,  siger Jan Trøjborg.

KL anerkender, at både den tidligere og nuværende regering allerede har vist vilje til at gennemføre reformer og derved øge arbejdsudbuddet. Men:

- Det er ikke nok med genopretningspakke og ændringerne i efterlønnen. Det er nødvendigt, at Folketinget bliver enig om nye reformer, der i størrelsesorden svarer til tilbagetrækningsreformen. Og beslutningerne skal træffes nu, for det tager tid at indfase reformer, siger Jan Trøjborg.

Tre eksempler:
KL skitserer tre eksempler på overførsler, som de mener, kan ændres på.

Eksempel: Fleksjob
Et eksempel på en af de ydelser, vi skal overveje, er fleksjobordningen.
I dag er 68.000 borgere i fleksjob eller venter på et fleksjob. Et af problemerne med ordningen er, at borgeren får det samme i løn, uanset om han/hun arbejder 12 eller 30 timer om ugen. Så vurderingen af arbejdsevnen bliver helt central.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viste i 2010, at 2.500 af de højest lønnede fleksjobbere i gennemsnit tjente 700.000 om året - det er 58.000 kr. om måneden. I eksemplet var det offentlige bidrag 250.000 kr. om året. Spørgsmålet er, om vi har råd til at give mennesker, der i forvejen tjener 450.000 kr. om året en kvart mio. oveni?

Eksempel: Førtidspension
Knap en kvart million danskere er på førtidspension. De er derved parkeret helt uden for arbejdsmarkedet. Tab af arbejdsevne er ikke nødvendigvis permanent. SFI har tidligere fulgt folk med funktionsnedsættelser hen over årene.
Knap halvdelen havde efter 13 år fået det bedre. Derfor er det også helt galt at tilkende permanente ydelser. Førtidspension skal være absolut sidste udvej.

Eksempel: Krav til de ledige
35 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vurderer selv, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Mange føler ikke, at belønningen for at være i beskæftigelse er stor nok. Og ifølge en analyse fra DA vil hver tredje kontanthjælpsmodtager mindst have 3.000 kr. i gevinst, hvis de skal sige ja til et job.

cgt