dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Hanne Pedersen og Preben Christensen - de to tilbageværende byrådsmedlemer fra Fælleslisten i Ikast-Brande.

Fælleslisten i Ikast-Brande overlever uden spids

Se de seneste partiskifter mellem Venstre og Fælleslisten - skifteriet går begge veje
3. OKT 2017 11.45

IKAST-BRANDE: I august mistede Fælleslisten for Ikast-Brande først sin spidskandidat, Erik René Pedersen, der havde siddet i byrådet fra 2002-2013, siden skiftede hele to byrådsmedlemmer Carl Jensen og Helle Mathiasen Fælleslisten for at slutte sig til Venstre.

Og med en byrådsgruppe, der nu var reduceret fra fire til to, og uvished, om den tidligere mangeårige borgmester Preben Christensen ville stille op, så det lidt sort ud det hele.

Ifølge de lokale medier er situationen nu således, at listen efter et møde i denne uge stadig holder sammen og stiller med otte kandidater - dog uden spidskandidat. Nuværende byrådsmedlem Hanne Pedersen er at finde på listen igen sammen med løsgænger Morten Bak, der i 2016 til gengæld forlod Venstre i skuffelse over ikke at komme i spil som borgmesterkandidat efter den nuværende borgmester Carsten Kissmeyer (V), der stopper til nytår.

Preben Christensen, der var den helt store stemmesluger ved flere valg, har endeligt besluttet sig - og stiller ikke op igen. Han kommer dog til at fungere som kampagneleder, han træder ind i Fælleslistens bestyrelse og vil efter byrådsvalget deltage i listens formøder og der øse af sin politiske erfaring.

Stille op igen gør Erik René Pedersen derimod alligevel, oplyser Herning Folkeblad. Efter 12 år som byrådsmedlem for Fælleslisten og en pause på snart fire år har han nemlig meldt sig ind hos Venstre og optræder nu på V-listen til KV17.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/faelleslisten-i-ikast-brande-overlever-uden-spids

GDPR