AABENRAA: Aabenraa Kommune åbner en ny Facebook-side, der er målrettet borgere, som vil gøre opmærksom på besværlige regler, unødvendigt bureaukrati og måske oven i købet spild af kommunale penge. Det er borgmester Thomas Andresen (V), der har fået ideen, og økonomiudvalget nikkede ja til den tirsdag, skriver JydskeVestkysten.
- Vi oplever tit foreninger, der undrer sig over, at det skal være så besværligt at søge om tilladelser til at holde arrangementer, sætte et telt op eller lignende. Meningen er, at borgerne på den nye side kan byde ind med deres forslag til regelforenklinger, forklarer borgmesteren, som lover, at borgerne vil få konkrete svar på konkrete henvendelser.
Oprettelsen af Facebook-siden er et led i en langsigtet strategi, der indebærer, at der skal prioriteres mere i de borgernære funktioner.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.