AARHUS: Rådmand for Børn og Unge, Kristian Würtz (S), anmoder byrådet om barselsorlov med sin søn, som blev født i vinter, oplyser den socialdemokratiske gruppe i Aarhus.
Barselsorloven strækker sig fra onsdag 27. juni til og med fredag 17. august. I perioden udtræder Kristian Würtz formelt af byrådet, og erstattes af suppleant Eva Ryberg.
Den socialdemokratiske byrådsgruppe peger på 40-årige Camilla Fabricius som afløser på posten som rådmand for Børn og Unge i barselsperioden. Hun har siddet i byrådet siden 2009, og arbejder til daglig som pædagogisk afdelingsleder på en specialskole.
Den midlertidige rokade betyder, at Camilla Fabricius afløses i Økonomiudvalget af Eva Ryberg mens Aage Rais-Nordentoft overtager hendes plads i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Kristian Würtz' anmodning om midlertidigt at udtræde af byrådet skal formelt vedtages i Aarhus Byråd på onsdag.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.