Europa er blevet centrum for udbredelse af coronavirus

KORT NYT12. MAR 2020 15.09
TEMA: Corona

Centrum for udbredelsen af coronavirusset har forskudt sig til Europa. Hidtil er den udgået fra Kina, hvor virusset menes at være opstået.

- Det er ikke længere et udbrud, som er et kinesisk eller asiatisk problem. Ser man på udviklingen dag for dag, er det Europa, der har den største vækst nu. Det er ikke kun Italien, det er også en række andre store lande i Europa, der har en bekymrende udvikling, siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Der er i øjeblikket 615 bekræftede smittede med corona i Danmark, og mindst to er indlagt på intensivafdeling. Der arbejdes på at fremskaffe tal for, hvor mange der er blevet raskmeldt, oplyser Søren Brostrøm.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job