Efter adskillige års tovtrækkeri ved EU-Domstolen, er der torsdag faldet en endelig afgørelse om TV2 og ulovlig statsstøtte. Det afgør EU-Domstolen nu, at der var tale om da reklameindtægter blev overført fra TV2 via TV2-fonden i 1995 og 1996.
Dagens dom ophæver en tidligere afgørelse i EU-retten fra 2015 og følger dermed en anbefaling fra generaladvokaten, der kom tidligere på foråret.
- Det følger heraf, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 220 at fastslå, at de indtægter fra 1995 og 1996, der hidrørte fra TV2 Reklames salg af TV2/Danmarks reklametid, og som via TV2-Fonden blev overført til TV2/Danmark, ikke udgjorde statsmidler, og at Kommissionen følgelig med urette havde kvalificeret dem som statsstøtte, lyder det i dommen.
Den afgørelse var forkert, hedder det nu. Der var tale om statsmidler og dermed statsstøtte.
Afgørelsen kan betyde, at TV2 må betale et milliardbeløb. Det afgøres af verserende sager i Østre Landsret, som Viasat har anlagt mod TV2.
I alt er EU-Domstolen torsdag kommet med afgørelser i tre sager, der udgør de appeller, der blev indgivet, da EU-Domstolen kom med sin tidligere afgørelse i 2015. Både TV2, EU-Kommissionen og Viasat appellerede.
Den mest betydningsfulde dom vedrører EU-Kommissionens anke. EU-Kommissionen har fået medhold i sin appel, der går på, at TV2 modtog ulovlig statsstøtte, fordi den ikke var anmeldt til EU-Kommissionen. Samtidig går dommen imod TV2, der har hævdet, at der slet ikke var tale om statsstøtte.
TV2 har ikke umiddelbart en kommentar til dommen. I en pressemeddelelse lyder det, at TV2 'vender tilbage op ad dagen med en længere melding, når dommene er læst og drøftet med de juridiske rådgivere'.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.