Etik for psykologer - og for os andre

Etik for psykologer - og for os andre

ANMELDELSE En etisk værktøjskasse af teorier og praktiske erfaringer, der kan styrke psykologernes etiske bevidsthed og deres muligheder for at træffe kompetente og velovervejede beslutninger
14. APR 2011 6.00

Af Lars Helleskov Engelbrektsen

Jacob Dahl Rendtorff: 'Etik for Psykologer, udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011. Pris 300 kr. for ikke-medlemmer af DJØF og 240 kr. for medlemmer af DJØF. Medlemmer af Dansk Psykologforbund skal betale fuld pris!

Der er udkommet en bog på Jurist og Økonomforbundets Forlag om etik, skrevet af en af de mere ihærdige indenfor området etik. Nemlig Jacob Dahl Rendtorff, der på velskrivende vis tager læseren med på en spændende vandring i terrænet for etiske teorier og dagligdagens etiske dilemmaer for psykologer. Bogen kan læses med udbytte af alle psykologer og alle med interesse for etik. Alle med interesse for bl.a. den offentlige sektors møde med borgeren vil have udbytte af bogen. Nok indgår psykologiprofessionen i titlen, men med en smule forestillingsevne kan også sundhedsprofessionelle og socialrådgivere og måske også socialpædagoger sagtens se sig selv i tilsvarende etiske dilemmaer som psykologfaget. Psykologers etiske udfordringer er ikke så forskellige fra for eksempel psykiateren og den praktiserende læge.

Jacob Dahl Rendtorff har sit forskningsfelt indenfor etik i organisationer. Han er dr.scient.adm. og Ph.d., uddannet i filosofi og samfundsvidenskab. Han er lektor i virksomheders ansvar, etik og legitimitet ved Roskilde Universitet, og han underviser også i lovgivning og etik for psykologer ved Københavns Universitet.

Bogens opbygning:
Kapitel 1. Introduktion
Kapitel 2. Hvad er etik?
Kapitel 3. Nærheds- og eksistensetik
Kapitel 4. Anerkendelse i nærheds- og eksistensetik
Kapitel 5. De etiske principper
Kapitel 6. Etikken i den terapeutiske proces
Kapitel 7. Etikken i den psykologiske praksis
Kapitel 8. Etikken på psykologens arbejdsplads
Kapitel 9. De etiske principper for nordiske psykologer
Kapitel 10. En etisk beslutningsmodel for psykologer

'Etik for Psykologer' behandler etiske teorier og principper i psykologers professionelle virke i offentlig og privat sammenhæng. Bogen kommer med et bud på, hvordan en psykolog skal forholde sig på et teoretisk velfunderet grundlag til konkrete etiske spørgsmål i det daglige arbejde. Bogen skal ses i tæt sammenhæng med lovgivning og retsanvendelse inden for psykologisk praksis, således at det kan hævdes, at etik og ret fremstår som to sider af den samme sag, når en psykolog skal træffe beslutninger i den daglige praksis.

Etik er baseret på filosofi, og som sådan afspejler etikken i psykologien de filosofiske overvejelser over sammenhængen mellem etisk teori og konkrete praktiske overvejelser. Grundlæggende set præsenterer bogen de filosofiske og tværfaglige dimensioner af etiske teorier og principper med relevans for psykologien og den psykologiske professionsetik.

Bogen har på passende vis og naturligt efter hvert kapitel en rækkes cases, der kan danne baggrund for drøftelser i studie- og læsekredse.

Det mest intime og private
Formålet med bogen og forfatterens håb er, at bogen kan bidrage med en etisk værktøjskasse af teorier og praktiske erfaringer, der kan styrke psykologernes etiske bevidsthed og deres muligheder for at træffe kompetente og velovervejede beslutninger. Bogen er ikke kun tiltænkt de studerende, men kan lige så meget bruges af alle psykologer der har behov for at få styrket deres etiske formuleringskompetence og beslutningsevne i deres daglige og professionelle virke.

Det særlige ved psykologfaget er, at det psykologiske arbejde overskrider grænsen mellem det private og det offentlige, fordi psykologer som professionelle arbejder med det mest intime og private i klientens liv.

I psykologfaget og praktisering af samme, kan af relevante etiske principper nævnes 1) altid at gøre godt for patient eller klient, 2) ikke at skade patient eller klient, 3) respekt for autonomi, 4) respekt for værdighed, 5) respekt for integritet, 6) respekt for sårbarhed, 7) altid at have blik for retfærdighed og solidaritet. Bogen lægger først og fremmest vægt på respekt for autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed. Bogen kommer også ind på spørgsmål vedrørende tavshedspligt, underretningspligt, intimitet, korrekt forhold til klient eller patient.

Etiske teorier og det gode liv.
Der ligger en række etiske teorier til grund for bogens syn på etikken. Det er dydsetik, pligtetik, nytteetik, samtaleetik, samt eksistens- og nærhedsetik. Bogen har ifølge forfatteren et nærhedsetisk og eksistensetisk grundlag, kombineret med en anerkendelsesetisk synsvinkel.

Hvad er etik, kan man starte med at spørge. Det er noget med det gode liv, kort fortalt. Etikkens udgangspunkt er forestillingen om det gode liv. Det handler om mit projekt, min eksistens og mit liv. Men det handler også om den Anden. Dermed også om forholdet til andre mennesker og individets tilhørsforhold til samfundet.

Vi får i bogen en guidet rundtur i de etiske teorier, fra den dydsetiske tankegang fra Aristoteles, hvor det fremføres at lykken er det højeste mål med den etiske handling. Der er den pligtetiske tilgang, med Kants kategoriske imperativ og den moralske pligt. 'Handl kun efter den maksime, om hvilken du samtidig kan ville, at den skal være almen lov'. 'Handl således, at du altid betragter menneskeheden i din egen person og i enhver anden person samtidig som et formål og aldrig kun som middel.'

Nytteetik og nærhedsetik
Der er den nytteetiske tilgang, stammende fra utilitaristerne Bentham og Stuart Mill. Her handler det om den størst mulige lykke til det størst mulige antal. Der er samtaleetikken, som kendes fra Habermas's teorier om kommunikation. Her handler det om tvangsfri og herredømmefri kommunikation og symmetrisk samtalesituation. Fornuftig argumentation er nøgleordet. Som en femte dimension af etikbegrebet er eksistensetikken, som forbindes med Kierkegaard og Sartre. Menneskets eksistentielle autonomi er i højsædet.

Endelig er der nærheds- eller omsorgsetikken. Ved mødet med et andet menneske i den nære relation melder sig det etiske ansvar. Det er vanskeligt i det konkrete møde med det andet menneske ikke at føle en etisk fordring og et stærkt eksistentielt ansvar. Det handler med en tillempning af Sartres ord om, at man i mødet med det andet menneske skal træde ud af sit begær efter at dominere og undertrykke, men i stedet igennem generøsitet medvirke til, at det andet menneske kan blive sig selv ved at gøre det andet menneske frit.

En del af de teoretikere, som Jacob Dahl Rendtorff anvender, er af jødisk oprindelse. Hvad det betyder for deres tænkning og teorier om etik, er et større og godt spørgsmål og det kommer Jacob Dahl Rendstorff heller ikke nærmere ind på.

Forfatteren inddrager også K.E. Løgstrup. Mødet med det andet menneske skal bero på tillid og ikke mistro.

Anerkendelse
Forfatteren tager tråden op fra et af de områder, der har fået en del opmærksomhed det seneste tiår, rent teoretisk. Nemlig anerkendelse. Især Honneths værk om samme. En anerkendende psykologi sikrer, at mennesker, styrkes følelsesmæssigt og mental og at de får selvrespekt igennem terapi og behandling. Der lægges vægt på menneskets værdighed og egenværdi, så mennesker også kan anerkende og være noget for andre mennesker.

For at anerkende klienter og patienter er det nødvendigt, at psykologen selv er autentisk, ærlig, tydelig og redelig over for klient og patient. Det er ifølge Hegel først når mennesker mødes på samme grundlag som frie og lige mennesker, at der kan være en basis for ægte anerkendelse og selvrespekt. For psykologien og psykologen gælder det om at etablere en relation af gensidig anerkendelse og respekt mellem psykolog og klient eller patient, hvis terapien skal føre til selvrespekt og værdsættelse.

Autonomi fylder meget i forholdet psykolog og klient, eller bør gøre det. Autonomi har at gøre med privatlivets fred, der igen fordrer fortrolighed, konfidentialitet og tavshedspligt i behandlingen og det indebærer individets ret til informeret samtykke i forsøg og behandling. Og ikke mindst retten til at stoppe behandlingen.

Et begreb som menneskets værdighed får også en mere filosofihistorisk gennemgang. Grundlæggende for værdighed er nok Kants filosofi, der som nævnt ser mennesket som et formål i sig selv. Som et mål og ikke et middel.

Professionsetik
Personers integritet, ukrænkelighed og urørlighedszone (igen et K.E. Løgstrup relateret begreb) er også af betydning i mødet med den anden. Den menneskelige private sfære, er vigtig også i relation til integritet. Beskyttelse af integritet handler om at tage vare på den urørlige kerne i personligheden, som ikke må blive genstand for uønsket intervention, fra ekstern part. Personlig integritet beskyttes ved at sikre fortrolighed, konfidentialitet og tavshedspligt i forbindelse med psykologisk behandling og terapi.

Det er også vores sårbarhed, der gør at vi bliver og er ansvarlige for den anden, som et sårbart menneske vi skal tage vare på. Det er psykologens opgave at beskytte og respektere menneskets sårbarhed i forhold til indgreb og krænkelser fra andre mennesker, samfundet eller staten.

Ifølge Max Weber har professionerne ikke kun et juridisk, men også et moralsk ansvar for at udføre deres arbejde, så omhyggeligt og sagligt som muligt. En professionsetik.

Jeg kan kun henvise til 'Etik for Psykologer' for en gennemgang af teorierne.

Etiske dilemmaer
Rendtorff har fokus på etiske dilemmaer og opridser et betydeligt antal og der er meget at komme efter for den interesserede læser.

Nok skal psykologen respektere tavshedspligten, men hvad hvis klienten fortæller ting og har ideer, der omsat til virkelighed vil skade andre? Et dilemma, der skal håndteres.

Kan psykologen have social eller seksuel omgang med en klient? Et spørgsmål af etisk karakter. Hvad skal psykologen gøre, hvis han møder en klient i det offentlige rum og klienten vil tale? Hvor der er økonomi mellem psykologen (den privat praktiserende) og klienten, skal psykologen sikre gennemsigtighed i økonomien og fortælle pris og indhold af ydelsen. Kan psykologer uddanne soldater til gode dræbere? Kan psykologer uddanne erhvervsledere til kolde og kyniske af slagsen, der tænker strategisk og menneskekoldt?

Hvordan skal psykologen balancere mellem hensynet til barnets tarv og hensynet til forældrene, ved sager om forældremyndigheden. Der er også en god portion etiske overvejelser omkring tvangsindlæggelse, hvor en person indlægges mod sin vilje.

Behov for nyt værk
Psykologer skal om nogen vogte over og respektere en persons rettigheder og værdighed og respektere menneskets selvbestemmelse og autonomi og i det hele taget tage hensyn til personens ret til konfidentialitet, fortrolighed og privathed. Et vigtigt fag og profession, der udfører et vigtigt arbejde og som må ske på et sæt af etiske koder og bevidsthed.

Dahl Rendtorff gengiver slutteligt i bogen 'De etiske principper for nordiske psykologer', som er en række fagetiske principper.

Jeg kunne godt bruge en bog til fra Jacob Dahl Rendtorffs hånd, om etik for beslutningstageren, såvel den politiske som administrative. Han kan skrive den, om nogen. Mon ikke Jurist- og Økonomforbundets Forlag vil udgive et sådant to-bindsværk. Det er i hvert fald blandt Jurist- og Økonomforbundets medlemmer, at vi finder den politiske og administrative elite.


Cand.scient.adm., ledelseskonsulent og chefredaktør Lars Helleskov Engelbrektsen

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev