ESBJERG: Salget af byggegrunde til private boliger går rigtig godt for Esbjerg Kommune. I 2009 solgte kommunen 30 grunde i første halvår, og det tal er mere end fordoblet i år, oplyser kommunen.
- På nuværende tidspunkt har vi allerede solgt 66 grunde. Interessen er stor for grunde i Jomfruens Kvarter i Sønderris, hvor vi i etape II har solgt 23 ud af 25 grunde. Og de to sidste er også reserveret, siger Gitte Dinke Svarrer, som sidder med salg af grunde.
- Den store interesse har gjort, at vi har fremrykket den sidste etape. Byggemodningen er gået i gang tidligere end ventet, så de nye grunde kommer til salg i efteråret.
Går man med tanker om at købe grund, så er der en økonomisk fordel i at slå til i 2010. Fra 2011 bliver der nemlig lagt moms på grundsalget.
- Flere faktorer gør, at det er rigtigt attraktivt at bygge hus nu. Renten er historisk lav, og nu har det igen været muligt at købe grunde i populære områder. Den finansielle krise er ikke så akut som i 2009, så derfor er der så småt ved at komme gang i byggeriet, slutter Gitte Dinke Svarrer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.