
ESBJERG: Analysen skal bruges til at give kommunen et værktøj og inspiration til fortsat at udvikle detailhandelen i de forskellige udbudspunkter. Detailhandelsundersøgelsen er især fokuseret på forholdet mellem kommunens tre bymidter og den detailhandel som ligger udenfor bymidterne.
Analysen laves af ICP, der i de kommende uger vil indsamle data. Dataindsamlingen indebærer, at der vil blive aflagt besøg i alle butikker for at indhente omsætningstal og for at registrere butikkernes størrelser. De indsamlede data bliver blandt andet brugt til at beregne kommunens handelsbalance. Handelsbalancen udregnes som forholdet mellem omsætningen i kommunens dagligvare- og udvalgsvarebutikker og forbrugspotentialet hos kommunens borgere.
ICP har stor erfaring med denne type undersøgelser og har en bred viden om, hvad der i øjeblikket rører sig på detailhandelsområdet regionalt og på landsplan og kan derfor give nogle konkrete råd om, hvordan udviklingen i Esbjerg kan fremmes.
- Der er ingen tvivl om, at fremtiden vil byde på 'kamp til stregen' i forhold til at tiltrække og fastholde kunder. Derfor vil en sådan undersøgelse være et godt og brugbart værktøj, når vi skal ruste detailhandlen i Esbjerg til fremtiden, udtaler Poul Jensen, formand for Esbjerg City.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.