dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Enstemmig budgetaftale for fjerde gang i Guldborgsund

Stramt budget med få plusser og en del, der skal klares senere.
21. SEP 2023 14.11

GULDBORGSUND: Den budgetmæssige fordragelighed synes at slå rod i Guldborgsund med den nu fjerde enstemmige budgetaftale efter markeringerne omkring KV17. Budgetaftalen for 2024 rummer en del omprioriteringer med plusser til børn, landdistrikter og de svageste borgere. Hvad minusserne angår, er aftalepartierne "helt opmærksomme på, at så betydelige omprioriteringer ikke kan gennemføres uden at borgerne kan mærke det".

Generelt følges dog et princip om at skåne den borgernære mest muligt, hvorfor administrative omprioriteringer spiller en stor rolle i budgetaftalen. Igangværende afbureaukratiseringsinitiativer skal således intensiveres yderligere.

Aftalte besparelser er i et vist omfang rammebesparelser, og dem forpligter aftalepartierne sig til at udmønte i fagudvalgene i løbet af 1. halvår af 2024, om nødvendigt ved at foreslå alternative besparelser. Det er også aftalt som en forpligtelse, at aftalepartierne skal finde budgetforbedringer for mindst 75 mio. kr. til budgettet for 2025 og dertil hørende overslagsår. Aftalepartierne varsler tillige allerede nu, at den økonomiske politik skal til genovervejelse når budgetstrategien 2025-2028 skal vedtages.

Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Guldborgsundlisten, Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative, SF, Enhedslisten og Dit Guldborgsund. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 12. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/enstemmig-budgetaftale-for-fjerde-gang-i-guldborgsund

GDPR