dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Enigt Struer-budget med serviceløft og styrket likviditet

Både de helt unge og de ældre tilgodeses med bedre service
31. AUG 2018 10.59

STRUER: Et enigt Struer Byråd har indgået forlig om budgettet for 2019, der har fået plads til serviceudvidelse for både de helt unge og de ældre. Samtidig forbedres likviditeten fra 84 mio. kr. ved indgangen til 2019 til mellem 93 mio. kr. og 98 mio. kr. i overslagsårene.

På 0-6 års området er der afsat 2,5 mio. kr. i 2019 og 4,25 mio. kr. i hvert af overslagsårene, og på ældreområdet udvides servicen med de samme beløb. Til gengæld rulles der tilbage på en helhedsplan for 0-18 årige, som fredes med et nul i 2019, men mister 2,6 mio. kr. i 2020 og 4,6 mio. kr. i hvert af årene 2021 og 2022.

Struer Byråd gjorde sig sidste år bemærket ved, at det med åbne øjne overskred den udmålte serviceramme med 21,6 mio. kr. I år nøjes man med en konstatering af Struers andel i, at kommunerne under ét er forpligtet til at overholde økonomiaftalen mellem regeringen og KL, og at det derfor kan blive nødvendigt at drøfte budgettet igen, hvis det kommer til at knibe på det punkt. 

På anlægssiden er der 6,35 mio. kr. i hvert af årene 2019 og 2020 til en helhedsplan for Struers bymidte, som færdiggøres i 2021 med yderligere 2 mio. kr. I 2020 er der 4,8 mio. kr. til en udvidelse af et autismecenter og 2,7 mio kr. i tilskud til roklub og kajakklub til færdiggørelse af et klubhusprojekt. Det noteres her, at det kan komme på tale at fremrykke pengene, hvis det er nødvendigt at hensyn til andre bidragydere (fonde).

Partierne bag forliget er Socialdemokratiet og Venstre med otte mandater hver, SF med to mandater og De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti med et mandat hver. 2019-budgettet første- og andenbehandles i byrådet 18. september og 9. oktober.

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/enigt-struer-budget-med-servicelft-og-styrket-likviditet

GDPR