FREDENSBORG: Et enigt Fredensborg byråd står bag årets budgetaftale, der nyder godt af at man sidste år besluttede at afvikle sin resterende gæld iog dermed nu er gældfri. Det hjælper også lidt på økonomien, at man løber fra et løfte fra sidste år om at udfase dækningsafgiften for erhvervsejendomme, så man nu først begynder på det i 2028 og ikke allerede næste år, som det ellers var stillet i udsigt.
Uanset dette er økonomien fortsat "grundlæggende sund", som aftaleteksten konstaterer. "Der er penge i kassen og strukturelt overskud på driften til at finansiere investeringer i den fortsatte udvikling af kommunen", hedder det videre, og når alt alligevel ikke er godt, skyldes det 1 inflationen, 2 ejendomsvurderingerne, 3 byggepriserne og 4 det specialiserede socialområde. Så der har skullet findes besparelser og foretages omprioriteringer.
Alene punkt 2, ændrede forudsætninger i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger, har trukket ca. 85 mio. kr. ud af kommunens kassebeholdning de næste par år og godt 40 mio. kr. varigt, hedder det i aftaleteksten, og de stigende byggepriser og presset på de specialiserede socialområder koster merudgifter på mindst 430 mio. kr. fordelt over 2024 og overslagsårene.
Til gengæld stiger Fredensborg Kommunes samlede indtægter fra skat, tilskud og udligning i samme periode, men intet er så godt, at det ikke er skidt for noget, for jo bedre det går, jo mere skal der afleveres til den kommunale udligning. Et irritationsmoment som også tidligere budgetaftaler har noteret.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, De Radikale, SF, Nye Borgerlige, Enhedslisten og Fredensborg Socialkonservative. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 25. september.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.