dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

"Nærmest lykkelig":
Enigt byråd har indgået budgetforlig i Høje-Taastrup

Kommunens serviceudgifter udvides med 45 mio. kr.
9. OKT 2025 6.24

HØJE-TAASTRUP: Et enigt byråd har indgået budgetforlig i Høje-Taastrup, og det glæder Kurt Scheelsbeck (K), der som fungerende borgmester har været forhandlingsleder.

- Jeg er – for at citere Steffen Brandt fra TV2 – nærmest lykkelig for, at vi i et valgår er lykkedes med at enes om en virkelig god budgetaftale. Det er et budget med stort fokus på trivsel og velfærd i Høje-Taastrup Kommune, og alle partierne har bidraget med super gode indspark, siger han.

Han fortæller ligeledes, at Høje-Taastrup har fået mulighed for at udvide de totale serviceomkostninger med 45 mio. kr., hvilket sker på baggrund af den fortsatte befolkningstilvækst i kommunen.

Befolkningstilvæksten betyder også, at der er kapacitetsudfordringer, som håndteres ved at bygge nye institutioner samt udbygge kommunens skoler. 

Budgetaftalen for 2026 prioriterer et stærkt børne- og ungeliv. Aftalen indeholder to større udvidelsespakker på børneområdet, som samlet tilfører området over 10 mio. kr., samt en række nye initiativer.

Halvdelen af de 10 mio. kr. skal bruges på at styrke børn og unges trivsel i folkeskolen. Dette er bl.a. gennem målrettede indsatser, som har til mål at styrke et inkluderende og udviklende læringsmiljø.

De resterende 5 mio. kr. skal bruges til et løft af kvaliteten i dagtilbud samt styrke rådgivningsarbejdet i Familieafdelingen. Der er bl.a. fokus på det pædagogiske personales uddannelse og kompetenceudvikling.

Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.

SRS

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/enigt-byraad-har-indgaaet-budgetforlig-i-hoeje-taastrup

GDPR