AARHUS: Enhedslisten i Aarhus Kommune skifter ud i sin byrådsgruppe, og partiets største stemmesluger, Maria Sloth, der fik 1.464 personlige stemmer ved valget 21. november, meddeler nu, at hendes tilværelse tager en ny drejning med den konsekvens, at hun forlader Aarhus Byråd, skriver Århus Stiftstidende. Det sker, fordi politikeren flytter til Fredericia.
Maria Sloth overlader sin plads til suppleant Lone Norlander Smidt, der fik 410 personlige stemmer ved kommunalvalget. Det tidligere byrådsmedlem Peter Hegner Bonfils fik ganske vist 667 personlige stemmer ved valget, men da Enhedslisten opstillede på partiliste, betyder det, at han blev nummer fire på listen og dermed går den ledige post til suppleant Lone Norlander Smith.
Lone Norlander Smith, 64 år, er uddannet socialpædagog, men i dag på efterløn. Hun har 22 års erfaring som leder af en interkulturel integreret daginstitution i Aarhus. Og er særlig interesseret i arbejdet med udsatte og sårbare børn og unge, børnevelfærd og børnekultur. Lone Norlander Smith er kendt for sin tid i Aarhus Byråd i 2010-2013, hvor hun repræsenterede SF og var formand for udvalget for tvangsanbringelser af børn og unge. Lone Norlander Smidt kommer i Enhedslistens byrådsgruppe til at arbejde sammen med Keld Hvalsø.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.