De radikales kan godt glemme alt om at få gennemført deres økonomiske redningsplan under en kommende regering. Det er den klare udmelding fra Enhedslistens finansordfører Frank Aaen:
- Margrethe Vestager må leve i et parallelunivers hvis hun tror, at en socialdemokratisk ledet regering, der er afhængig af Enhedslistens mandater, vil afskaffe efterlønnen eller forringe dagpengene. Det kommer ikke til at ske, siger Frank Aaen.
- Redningsplanen er asocial radikal politik når den er værst. Underskuddet på statsbudgettet er opstået fordi VKO har uddelt ufinansierede skattelettelser til de velhavende. Og nu vil de Radikale have at de arbejdsløse og de nedslidte lønmodtagere skal betale regningen.
- Vi vil gerne bidrage til at lukke hullet i statskassen, men det må ske ved at rulle skattelettelserne til de høje indkomster tilbage, slutter Frank Aaen.
Han tilføjer dog, at det er positivt, at Socialdemokraterne og SF har meldt klart ud, at forringelsesreformerne ikke bliver aktuelle. Socialdemokraterne og de radikale tabte magten i 2001 på grund af Nyrups efterlønsreform. Den fejl skal ikke gentages, mener han.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.