Ender det hele i udkanten?

Det er en næsten helt accepteret præmis, at de større byer vil vokse voldsomt i de kommende år på bekostning af blandt andet det, vi har døbt Udkants-Danmark. Men antagelser om fremtiden er altid behæftet med usikkerhed. De bygger på noget af det mest vanskelige at forudse; menneskelig adfærd. Vi lever i en tid med hastig forandring, hvor præmisserne for vores mulige livsvalg kan se helt anderledes ud om bare 10-20 år. Derfor kan også 'tidsånden' eller opfattelsen af det gode liv ændre sig og udfordre selv den bedste prognose.

I øjeblikket går de demografiske tendenser i retning af storbyerne, og måske med al mulig grund. De større byer byder på arbejdspladser, uddannelsesmuligheder, kulturliv, 'global puls' og adgang til vigtige netværk og nye partnere. I en global konkurrencepræget verden er 'adgang' alfa og omega. Derfor forudser eksperter trafikalt kaos, boligmangel og opsplittede boligområder i de store byer, hvis ikke vi sætter ind med nye tiltag meget snart. Det er også en af de antagelser, der ligger bag arbejdet i to ekspertudvalg under henholdsvis det norske Miljøverndepartement og Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter, som jeg har deltaget i det seneste år.

En fremtidsforskers bedste og for andre måske ind i mellem irriterende værktøj er dog tvivlen. Og fastholdelse af, at lige meget hvor stærk en udviklingstendens eller megatrend er, vil der altid være en mulig modtendens. Og jo længere vi skuer ind i fremtiden - og det gør vi jo med store infrastrukturelle og fysiske investeringer - jo vigtigere er det at afprøve effekten af mulige modtendenser. F.eks. effekten af et nyt arbejdsbegreb og den tendens, der hedder glokalisering.

Arbejdsbegrebet vil givetvis undergå en stor forandring i løbet af de næste 10-20 år. Meget tyder på, at den teknologiske udvikling vil gøre, at langt de fleste job kan klares virtuelt og dermed på distancen. Svært at forestille sig i dag, men formentlig vil styring af alt lige fra industrirobotter til sundhedsoperationer kunne foregå online.

Ro frem for stress
Meget arbejde vil bestå i innovation og udvikling i midlertidige projekter og vil ikke kræve, at vi møder ind på et kontor hver dag fra 8-16. Vi ordner det virtuelt og mødes kun fysisk engang imellem. Derfor er vi ikke længere på samme måde tvunget til at bosætte os i nærheden af vores arbejdsplads. Vi kan i princippet bosætte os i hvilken som helst lille by og mødes med vore kollegaer fra den anden ende af landet eller side af kloden i det virtuelle rum 24/7.

Hvis vi i fremtiden er fri til at bosætte os, hvor vi lyster, kan svaret stadig være de store byer, fordi den kulturelle puls fortsat er dragende. Men der er også muligt, at vi vil opleve modtendensen til centralisering og globalising, nemlig glokalisering. Med et samfund i turbofart kan behovet for at bosætte sig et mere roligt og naturskønt sted opstå. Især når vi i stigende grad møder de mulige negative konsekvenser af storbylivet med stress, trængsel, dyre boliger og trafikosen lige ned i barnevognen.

Vil vi da i stedet søge det lokale i det globale i form af en mere rolig adresse og kun tage ud i den store verden en gang imellem? En analyse bragt i KL's nyhedsbrev Momentum i oktober 2013 peger på, at det måske er lidt af en myte, at danskerne ønsker at bo i de store byer. Faktisk ønsker hver 7. dansker at bo på landet, hvis det var muligt i forhold til arbejde og familie. Et nyt arbejdsbegreb kan bane vejen. Måske de små byer og 'udkants-Danmark' vil opleve en renæssance?

Unge vil gerne til småbyer
Selvfølgelig er det næppe enhver flække, der vil blive hip. Der er sikkert småbyer, der er så vindblæste, at de lige så godt kan nedlægge sig selv. Hvis vi som mennesker i fremtiden kan vælge frit, hvor vi gerne vil bo, vil steder med smuk natur, hvor der sker noget interessant, eller hvor der bor nogle andre med samme værdier og livsstil som en selv, sikkert blive attraktive. Vi ser allerede i dag flere steder i Danmark, hvor der opstår små attraktive perler med det pludseligt opblomstrende paradis for surferfamilier 'Cold Hawaii' i Thy som et fantastisk eksempel.

Selvom det måske er så fortærsket at sige, at både små og store byer bør 'brande' sig selv, er der nok noget om det. Det handler om at finde sin identiet og sit særkende. Og markedsføre sig på en autentisk måde, så tilflyttere ikke blot tiltrækkes af cirkussignaler, men oplever, at det holder i hverdagen. Vel en betingelse for, at de får lyst til at blive og bidrage til fællesskabet.

For nylig interviewede jeg en gruppe unge om blandt andet deres boligdrømme. Mange ville rigtig nok gerne til en større by, til udlandet eller bare væk. Men flere drømte om et liv på landet eller i en mindre by. Så hvem ved. Måske udkant vil blive til forkant i fremtiden og bosætningen mere spredt og harmonisk end pt. antaget. Måske vil Danmarkskortet ændre sig - igen.