En tour de force i tidsmaskinen med H.G. Wells

Af Paul Hegedahl

Félix J. Palma:
'Tidskortet',
oversat af Iben Hasselbalch efter ''El mapa del tiempo',
Algaida Editores, S.A., Sevilla 2008;
Gyldendal København 2010.
528 s., indb., 16 x 23 cm.
Kr. 349,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-02-08127-5.

Den grundlæggende handling i 'Tidskortet' foregår i London i 1896. Det er på et tidspunkt, hvor alle taler om tidsrejser, fordi forfatteren Herbert George Wells (1866-1946) i 1895 udgav sin roman 'Tidsmaskinen' som blev en omgående og enestående succes. (I Danmark findes en, fint illustreret og smukt udført udgave fra Bogvennerne fra 1976). Den var én af H. G. Well's ni science fiction-bøger - i alt skrev han 106 bøger.

Den her anmeldte bog - eller rettere de tre - på nogle niveauer sammenhængende fortællinger har ikke alene H. G. Wells som gennemgående figur - men er klart inspireret af hans værker, ikke mindst af 'Tidsmaskinen'. Nogle har kaldt 'Tidskortet' for en pastiche. Det forekommer meget uretfærdigt, den er skrevet med tydelig stor respekt for - og man kan sige hengivenhed overfor H. G. Wells. Og således skabes der en klar litteraturhistorisk sammenhæng. H. G. Wells var inspireret af bl.a. af franskmanden Jules Verne (1828-1905) og amerikaneren Edward Bellamy (1850-1898). Sidstnævnte skrev i 1888 den meget læste roman 'Looking backward 2000-1887). Verne og Wells står sammen som grundlæggerne af science fiction-genren. Og H. G. Wells har så igen inspireret Aldous Huxley, George Orwell, Ray Bradbury, Isaac Asimov og Robert A. Henlein - og nu altså også til læsernes store glæde, Felix J. Palma. I øvrigt tyder en del på, at også Félix J. Palma er inspireret af Edward Bellamy - år 2000 er centralt i hans fortællinger.

Bortset fra, at det er meget naturligt, at fortællingerne, der både er inspireret af H. G. Wells og har ham som gennemgående figur, meget naturligt er placeret i hans tid, giver Victoriatiden i det hele taget en mængde muligheder for at opbygge en spændende baggrund. I dronning, kejserinde af Indien, Victorias tid som regent 1837-1901 er det britiske samfund - og da ikke mindst London - præget af på den ene side hidtil usete teknologiske udviklinger og ny viden og udsyn og på den anden af i dag ufattelige sociale forskelle og snæversyn. Det skildrede bl.a. Charles Dickens så fremragende.

Andrew Harrington
Også i denne bog skildres mangfoldigheden i den tids samfund - og dets syn på tilværelsen. I første del fortælles om den unge rig- og levemand Andrew Harrington, som har besluttet sig for at begå selvmord på grund af sit savn af sin elskede Marie Kelly - en prostitueret, som han en dag finder myrdet som et af Jack the Rippers ofre i det forfærdelige Whitechapel-kvarter. Morderen Jack the Ripper blev aldrig fanget og den dag i dag, er der mange spekulationer over, hvem han var.

I sidste øjeblik bliver Andrew fundet af sin fætter Charles, som han er tæt knyttet til. Charles har læst om firmaet Murrays Tidsrejser, som arrangerer tidsrejser. Desuden får Charles kontakt med H. G. Wells, der lige har skrevet 'Tidsmaskinen' - og sammen får de arrangeret en rejse tilbage i tiden, til Terrorens Efterår, for Andrew, så han kan frelse Marie.

Undervejs i fortællingen er der henvisninger til både Jules Verne og andre forfattere og til filosoffer og videnskabsmænd. Og den behandler tidsrejsernes paradoks - her forklarer H. G. Wells for Andrew, at han, efter at have dræbt Jack the Ripper og frelst Marie, alligevel ikke kan møde hende igen: 'Fordi det er nødvendigt, at hun stadig er død, så De kan rejse tilbage i tiden for at redde hende.' Der er skabt en tvedeling i tiden, der findes en verden, hvor Marie og Andrew nu lever sammen - en parallelverden.

Claire Haggerty
Også den anden fortælling handler om parallelverdener - men også om verdener af bedrag inden i hinanden. Om venskaber, der stilles på alvorlige prøver og om kærlighed og begær på tværs af tiden. Og også om forfatteres bristede drømme og reaktioner.

Claire Haggerty, enogtyve år, fra det højere bourgeoisi i London ville gerne være født i en anden tid for ikke at skulle tage klaverundervisning, gå i ubekvemt tøj, korsetter, der syntes udtænkt af djævelen selv. Hun vil gerne have udbytte af sin hjerne og er en stor beundrer af forfatteren og feministen Mary Wollstonecraft (1759 - 1797), som bl.a. skrev bogen 'Et forsvar for kvinders rettigheder' (der udkom på dansk 1801/1802) - og ægteskab med en af de mange bejlere er absolut ikke en ønskesituation. Claires veninde Lucy, som til gengæld nyder sin prædestinerede kvinderolle, inviterer hende med til en af Gilliam Murrays tidsrejser til år 2000, hvor deltagerne overværer det endelige, blodige slag mellem automaterne og menneskene.

Rejsen som bl.a. sker ved hjælp af sporvognen 'Cronotilus', dens deltagere og deres reaktioner og overvejelser af både praktisk og filosofisk art samt selve slaget beskrives indgående og spændende. Det antydes, at selveste dronning Victoria også har været deltager på en sådan tidsrejse - som er arrangeret sådan, at man tager af sted og formiddagen og er tilbage til eftermiddagste. Og læserne kommer endnu tættere på Gilliam Murray, ophavsmanden til tidsrejserne.
Eventyret ender med, at Claire bliver uhjælpelig forelsket i menneskenes anfører, den heltemodige kaptajn Derek Shackleton til trods for, at han er totalt indesluttet i en rustning.

Det lykkes Claire at komme i kontakt med kaptajn Shackleton og erklære sin kærlighed. Den bliver gengældt - og efter et par timers meget intimt samvær, bliver der aftalt en brevveksling fra nutid til fremtid og fra fremtid til nutid. Det bliver til en hel del breve om et tilsyneladende umuligt forhold - umuligt på flere planer. Igen bliver H. G. Wells trukket ind i spillet, som vi følger til den dramatiske afslutning.

Den afsluttende historie
I den afsluttende del er H. G. Wells hovedpersonen, og han arbejder sammen med kriminalkommissær Colin Garrett fra Scotland Yard, som også var en af personerne i det foregående kapitel. Der foregår en række drab, og der foretages undersøgelser om de hænger sammen med tidsrejserne, som Murray afholder. Procedurerne for undersøgelser og anklager er særdeles komplicerede.

Mange af personerne fra de foregående kapitler er involverede i denne afsluttende sammenhæng. H. G. Wells samarbejder med Scotland Yard om opklaringen - og bliver - sammen med et par andre forfatterkolleger: Bram Stoker (Dracula) og Henry James (Skruen strammes) - indfanget af forbryderne; men får sagen opklaret og får inspiration til fremtidige bøger.

Anmelderens dilemma
Som anmelder af denne bog står man over for et dilemma. På den ene side skal man skal helst ikke røbe for meget af handlingen - på den anden side skal det også siges til de mennesker, der principielt ikke læser rendyrket science fiction-litteratur (og de findes), at de roligt kan bruge en sommerdag eller to på denne bog og føle sig virkelig godt underholdt - og måske få lyst til at læse mere af H. G. Wells og ligesindede forfattere.

Supplerende links
Om tidsrejser, videnskabeligt og filosofisk:
http://www.comon.dk/nyheder/Hawking-Tidsrejser-er-teoretisk-mulige-1.349214.html
http://videnskab.dk/composite-3973.htm

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_1890-1914/Herbert_George_Wells
Om H. G. Wells

http://da.wikipedia.org/wiki/Jack_the_Ripper
Om Jack the Ripper

http://da.wikipedia.org/wiki/Elefantmanden
Om Elefantmanden, Joseph Carey Merrick

En række anmeldelser af ‘Tidskortet':
http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/tidskortet-af-felix-j-palma-4
http://denelektriskekanin.dk/omtale/felix-j-palma-tidskortet/
http://www.bogvaegten.dk/1-909-tidskortet.html
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/359242:Kultur--Alle-tiders-svimlende-tur-i-tidsmaskinen

http://en.wikipedia.org/wiki/Looking_Backward
Omtale af Edward Bellamy: Looking Backward 2000-1887

http://da.wikipedia.org/wiki/Mary_Wollstonecraft#Vindication_of_the_Rights_of_Woman_.281792.29
Om Mary Wollstonecraft