dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

En række S-borgmestre har trukket sig

Et år før kommunalvalget har flere socialdemokratiske borgmestre trukket sig. Senest Thomas Gyldal i Herlev.
4. DEC 2024 12.32

En lang række socialdemokratiske borgmestre er trådt tilbage fra deres poster siden sidste kommunalvalg.

Socialdemokratiet stod for nylig til det dårligste valg i 100 år ifølge meningsmåling fra Voxmeter. Partiet er det parti med flest borgmesterposter i Danmark, men står til et svært valg.

Her er en liste over de borgmestre, som træder tilbage:

  • Holstebros mangeårige borgmester, H.C. Østerby (S), har meddelt, at han ikke genopstiller.
  • Frederikshavns store stemmesluger Birgit S. Hansen (S) stopper som borgmester 31. oktober til fordel for et job i KL.
  • Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager (S), har også meddelt, at han ikke genopstiller til næste år.
  • Fredericia fik ny borgmester i foråret, da Steen Wrist (S) forlod politik til fordel for et nyt job.
  • Aalborgs mangeårige borgmester, Thomas Kastrup Larsen (S), stoppede også i foråret for at prøve noget andet end politik.
  • Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), blev i sidste måned social- og boligminister.
  • Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) trak sig som borgmester og fra dansk politik i oktober. Han nåede at være borgmester i 13 år.
  • I Herlev meddelte den mangeårige borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) onsdag, at han ikke genopstiller ved kommunalvalget. Han ønsker desuden at udtræde af kommunalbestyrelsen ved årsskiftet efter 27 år, hvoraf 13 har været som borgmester.


Kommunalvalget er 18. november 2025.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/en-raekke-s-borgmestre-har-trukket-sig

GDPR