dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Finn Frandsen, Ritzau Foto.

En forvaltning skal være politisk neutral. Men ikke helt tonedøv

Indenrigsministeriet har udsendt en meget lang og meget udførlig vejledning om, hvad en kommunal forvaltning skal, hvad den godt må, og hvad den skal lade være med
21. JUL 2017 10.15

Krydsfeltet mellem politik og administration kan være et risikabelt sted at færdes. Typisk stiller det især for administrationen krav om en betydelig evne til tåspidsdans, og som hjælp til at undgå faldgruberne har Indenrigsministeriet netop udsendt en 69 siders 'generel udtalelse om den kommunale forvaltnings muligheder for at yde bistand til kommunalbestyrelsens medlemmer'.

Den nemme del er den kommunale forvaltnings ene hovedopgave: at sørge for at kommunen fungerer som myndighed. Det er det 'forudsatte handleområde' og derfor behøver forvaltningen ikke afvente nærmere beslutninger fra byråd eller udvalg for at gøre netop det.

Herefter bliver det knap så nemt, for forvaltningens anden hovedopgave er at sørge for 'det fornødne oplysningsgrundlag' for, at der kan træffes beslutninger i de forskellige sager. Hvad der er det fornødne oplysningsgrundlag er ifølge ministeriets vejledende udtalelse 'en retlig vurdering, som må baseres på forvaltningens faglighed og ikke på politiske overvejelser', men det er også ifølge den umiddelbart foregående sætning i samme dokument byrådet, der afgør, om der foreligger 'et forsvarligt beslutningsgrundlag'. Altså (også) en politisk vurdering.

Faglige og politiske hensyn
Det meste af resten af det omfangsrige dokument er en fortløbende afvejning mellem netop de to hensyn. Eksempelvis præciseres det, at nok har forvaltningen pligt til at forelægge fagligt forsvarlige løsninger til politisk beslutning, men den er ikke forpligtet til at forelægge enhver tænkelig løsning, blot fordi den er fagligt forsvarlig.

Oversat: Det er tilladt at 'være lydhør over for politiske signaler, således at forvaltningen forelægger forslag, der både er fagligt forsvarlige og må formodes at kunne samle flertal'.

Den vejledende udtalelse indeholder detaljerede afsnit om, hvad man kunne kalde minimumsregler for, hvordan forvaltningen skal betjene borgmester, udvalgsformænd og menige byrådsmedlemmer. Bistand ud over dette minimum skal besluttes af byrådet - ikke af borgmester eller økonomiudvalg, men af byrådet, præciseres det. Heller ikke fagudvalg kan selv beslutte hvad udvalgets medlemmer kan kræve af forvaltningen indenfor udvalgets sagsområde.

Nu bliver det igen kompliceret: for på trods af det foregående behøver byrådet alligevel 'ikke i alle tilfælde at have truffet en udtrykkelig beslutning om, at forvaltningen kan yde bistand til medlemmerne'. En stiltiende accept kan være tilstrækkelig til, at der er praksis for en bestemt type forvaltningsmæssig bistand til byrådsmedlemmerne, og i givet fald er den bindende, 'i den forstand at forvaltningen, hvis den har ydet ét medlem bistand, ikke kan undlade at yde et andet medlem en tilsvarende bistand', hedder det.

Grænser for bistand
Er der grænser for omfanget af forvaltningens bistand til byrådsmedlemmerne, spørger dokumentet og svarer selv: Nej, det er der ikke, bare det er besluttet af byrådet.

Derimod er der grænser for indholdet: Det skal have relation til byrådsarbejdet:

'Forvaltningen kan ikke bistå medlemmerne i deres egenskab af privatpersoner, i deres erhverv, i deres partipolitiske virke' eller andet, der falder uden for byrådets kompetence, hedder det udtrykkeligt i Indenrigsministeriets udtalelse.

Forvaltningens pligt til partipolitisk neutralitet understreges adskillige steder i dokumentet eksempelvis vedrørende pressemeddelelser og talepapirer, hvor hensigten er at 'fremme de enkelte medlemmers politik over for offentligheden'. Sådanne må byrådsmedlemmerne selv skrive. Men de kan godt bede forvaltningen bidrage med indsamling af faktuelle oplysninger, juridiske og økonomiske konsekvenser og lignende.

Hovedkravet er her som andre steder, at alle behandles lige. Alle skal kunne få den samme bistand fra forvaltningen, og alle har også krav på indsigt i, hvad forvaltningen har bistået de andre byrådsmedlemmer med. En detalje der i hvert fald i visse politiske situationer må kunne lægge en betydelig dæmper på, hvad et byrådsmedlem, et parti eller en gruppe ønsker at inddrage forvaltningen i.

En anden begrænsning er tidsforbruget, som byrådet kan sætte loft over. Det kan ske ved regler for, fx hvor mange timer der må bruges på bistand pr. sag, eller hvor megen tid der må bruges på bistand pr. byrådsmedlem pr. måned eller pr. kvartal. Kravet er her igen, at alle stilles lige.

 

Læs eller download Indenrigsministeriets vejledende udtalelse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/en-forvaltning-skal-vaere-politisk-neutral-men-ikke-helt-tonedov

GDPR