dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kristian Djurhuus, Ritzau Foto

Elever i 4. klasse er blevet langt dårligere til at læse

Kurven er knækket den forkerte vej for danske elevers læsefærdigheder, viser international læseundersøgelse

Danske elever i 4. klasse læser nu dårligere end før folkeskolereformen blev indført. Det viser den internationale læseundersøgelse Pirls 2016.  I 2011 var der en markant fremgang i 4.-klasseelevers læsekompetence, men i dag er de tilbage på niveauet for 2006.

Kurven for de danske elevers læseresultater har været stigende siden 1991, og i 2011 indtog Danmark en femteplads på den internationale rangliste. I 2016 er vi faldet til en 13.-plads og ligger nu for første gang lavere end de andre nordiske lande.

Det er nogle af resultaterne fra den internationale læseundersøgelse Pirls 2016.

Kan få konsekvenser over tid
Jan Mejding, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen, der omfatter et repræsentativt udsnit på 7100 danske 3.- og 4.-klasseelever. 

- Selv om de danske elever stadig ligger over gennemsnittet for de deltagende lande i EU og OECD, så ser det ud til, at det ryk, de danske elever på mellemtrinet oplevede i 2011, er fladet ud. Og det kan med tiden få konsekvenser for elever på de ældste klassetrin, siger han.

Danmarks Lærerforening mener, at det er afgørende, at udviklingen vendes.

Undersøgelsen viser, at der ikke er sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og elevernes læseresultater. Ligeledes konkluderer undersøgelsen, at der ikke er sammenhæng mellem skolernes fokus på test og elevernes færdigheder.

Undersøgelsen gentages hvert femte år. Den måler og sammenligner læsekompetence for mere end 300.000 4.-klasseelever i 54 lande.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/elever-i-4-klasse-er-blevet-langt-drligere-til-at-laese

GDPR