EGEDAL: 78 elever har fået revurderet deres eksamenskarakter på Lærkeskolen i Stenløse, efter at lærerne har klaget til Undervisningsministeriet over censorens bedømmelser, skriver TV2 Lorry. Hele skolens 9. klassesårgang har fået revurderet deres eksamensopgaver i dansk, og det har betydet, at deres gennemsnit er steget fra 5,3 til 7,0.
Tanja Ibsen, daglig pædagogisk leder på Lærkeskolen, forklarer, at årgangens fire dansklærere undrede sig over flere af elevernes karakter, da de fik dem af censor i første omgang. Hun valgte derfor at skrive til Undervisningsministeriet på vegne af skolen, der efterfølgende besluttede, at samtlige 78 elevers karakterer skulle bedømmes igen af en ny censor. Efter en ny censor har vurderet karaktererne, har det vist sig, at lærerne havde ret i deres undren:
- Vi er glade for, at børnene nu har fået de rigtige karakterer. Deres præstationer skal selvfølgelig vurderes retfærdigt og rimeligt, lyder det fra den daglige pædagogiske leder til TV2 Lorry.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.