RANDERS: Ved KV17 kan randrusianerne for første gang nogensinde sætte kryds ved Enhedslisten. EL, der i længere tid har haft et samarbejde med Beboerlisten, har netop besluttet at stille op i Randers, oplyser TV2 Østjylland. Op til KV13 var den samme overvejelse oppe - og endte med, at EL anbefalede at stemme på Beboerlisten.
Beslutningen har ikke været let, erkender EL-kontaktperson Frede Kirkholm Nielsen på baggrund af, at det ikke et enigt bagland, som står bag opstillingen. Venstrefløjen er i forvejen repræsenteret i Randers Byråd ved Beboerlisten, Velfærdslisten og SF. Frede Kirkholm var fra 1989-94 selv byrådsmedlem for SF.
- Der blev på medlemsmødet givet udtryk for, at man var særdeles tilfreds med det arbejde, som Beboerlisten og Velfærdslisten hidtil har lavet i byrådet, siger han og erklærer partiets mål: Mindst et sæde i Randers Byråd.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.