
Fra Svendborg oplyser EL, at der nu er 16 kandidater klar til KV21 - ni kvinder og syv mænd i alderen 18 til 73 år. Byrådsmedlem Jesper Kiel er spids igen. Begge dele har han været, siden sammenlægningsudvalget blev dannet ved KV05. Partiet har her tre pladser ud af 29 - en af partiets højeste repræsentationer.
Kiel blev ved KV17 med 1.208 stemmer nummer fem på top fem efter borgmester Bo Hansen (S) med 4.178, Henrik Nielsen (K) med 1.836, Dorthe Ullemose (DF) med 1.790, tidligere borgmester Lars Erik Hornemann (V) med 1.666. Ny V-spids er her Mette Kristensen.
I Slagelse er byrådsmedlem Thomas Clausen, der har været EL-spids siden KV09, genvalgt som spids, oplyser partiforeningen. Først ved KV13 lykkedes det at komme ind - og det med to mandater, der ved KV17 blev reduceret til et. Partiet har de første fem kandidater klar, ved KV17 var der 13. Da var EL i alliance med SF, der fik to pladser.
I Mariagerfjord er Malene Ingwersen ifølge Fjordavisen EL-spids. Hun er ny som kandidat og afløser på den plads Miguel J. Valentine, der var spids ved KV17, hvor partiet havde syv lokale kandidater - og ikke kom ind, men i et valgforbund hjalp SF og R til et mandat hver.
I Randers er EL gået i valgforbund med Beboerlisten og Velfærdslisten, oplyser Randersidag.dk. Alle tre partier har en enkelt plads i byrådet, for EL's vedkommende er det Frida Valbjørn Christensen, der kom ind ved KV17, da EL stilede op for første gang i det hele taget. I forvejen var der en associeringsaftale mellem Beboerlisten og EL.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.