dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod er Enhedslisten overborgmesterkandidat i Københavns Kommune til kommunalvalget næste år.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

EL har valgt overborgmesterkandidat

Enhedslisten blev det største parti i København ved KV21 og har nu valgt teknik- og miljøborgmester Line Barfod, som spidskandidat til det kommende kommunalvalg.
9. FEB 2025 9.05

KØBENHAVN: Line Barfod (EL) blev lørdag valgt som overborgmesterkandidat for Enhedslisten til det kommende kommunalvalg i København af Enhedslistens medlemmer i København. Det skriver TV 2 Kosmopol.

Enhedslisten blev det største parti ved det seneste kommunalvalg i København. Derfor mener partiet, at det er sandsynligt, at Line Barfod kan blive ny overborgmester i Københavns Kommune efter KV25.

- København skal ikke være en by, hvor det er størrelse på pengepungen, der skal afgøre, om man kan bo her eller ej. Alt for længe har politikere svigtet københavnerne. For der bliver ikke bygget boliger til dem med en helt almindelig indkomst, siger Line Barfod, som i dag er teknik- og miljøborgmester.

Vil undgå endnu en periode med S

København er for mange et synonym med Socialdemokratiet, som har siddet på overborgmesterposten i over 100 år.

Men ved KV21 gik det ellers taktsikre parti tilbage og Enhedslisten blev det største parti. Til trods for det, holdt Socialdemokratiet fast i overborgmesterposten, som gik til Sophie Hæstorp-Andersen, der nu er Social- og boligminister og har giver posten videre til Lars Weiss.

Ved sommerens valg til Europaparlamentet fik Socialdemokratiet endnu engang en vælgerlussing og det fik Lars Weiss til at udtale, at han var bekymret for udfaldet, når der til november skal afholdes kommunalvalg. 

Det bliver dog ikke nødvendigvis Line Barfod, der vil sætte sig i overborgmesterstolen. I efteråret udtalte partiet, at det er vigtigere for Enhedslisten, at Socialdemokratiet ikke fortsætter på overborgmesterposten i Københavns Kommune efter næste års kommunalvalg, end at partiet selv får magten.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/el-har-valgt-overborgmesterkandidat

GDPR