KØBENHAVN / KOLDING: Mens almindelige, osende og CO2-bidragende benzin- og dieselbiler skal betale op til 29 kroner i timen for at parkere i hovedstaden, så kan elbiler slippe gratis. Indtil nu. For Københavns Kommune må stoppe sit tilbud til miljørigtige køretøjer, fortæller DR Nyheder. Ordningen er nemlig i strid med vejloven, har kommunens jurister fundet ud af.
- Loven omfatter ikke, at man kan fritage køretøjer for betaling ud fra miljømæssige hensyn, og det er rent faktisk det, der sker, når man siger, at en elbil ikke skal betale for at parkere, siger Anders Møller, direktør i Center for Parkering i København til DR.
I Kolding har man forsøgt sig med en lignende ordning, men her fandt juristerne allerede i marts ud af, at den gratis parkering for el-bilerne ikke gik, og ordningen blev stoppet. København har henvendt sig til Trafikministeriet for at undersøge muligheden for at dispensation for el-bilerne.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.