dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Eksperter: Dansk Folkepartis Ungdom bryder racismeloven

Morten Messerschmidt (DF) og Peter Kofoed (DF) likede islamofobisk opslag, før det blev fjernet af Facebook.
27. JUL 2023 6.39

“De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager, og de dræber. Hvis denne rædsel skal stoppes, er vi nødsaget til at erkende, at islam og muslimerne er hovedfjende nummer 1!”

Sådan skrev Dansk Folkepartis Ungdom i et Facebook-opslag i weekenden, der sidenhen er blevet fjernet af Facebook, skriver 24syv.

Særligt denne passage fra opslaget med overskriften “I Krig med Islam”, mener juraeksperterne, kan være på kant med loven.

- Det er over stregen i forhold til racismeparagraffen at sætte lighedstegn med, at muslimer dræber og voldtager, som det fremgår af opslaget, fastslår juraprofessor Frederik Waage, der understreger, at det kræver en helhedsvurdering.

Sporene skræmmer

Også juraprofessor Sten Schaumburg-Müller slår ned på opslaget, og han mener, at det kan være i strid med loven.

- Efter min vurdering er passagen strafbar, siger han.

Problemet er ifølge professoren, at man ikke generelt må tilskrive en bestemt gruppe, for eksempel jøder eller muslimer, grov kriminalitet. Selvom en gruppe måtte have en højere kriminalitet end gennemsnittet, er de ikke alle kriminelle.

- Sporene fra Det Tredje Rige og andre steder skræmmer. Man er ikke skyldig, bare fordi man er jøde – eller muslim, siger han.

Ingen fortrydelse

Hos Dansk Folkepartis Ungdom er man ærgerlig over, at Facebook har valgt at fjerne opslaget.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi holder fast i vores ytringsfrihed. Det ville ikke give mening at være i politik, hvis jeg hver gang skulle overveje, hvad konsekvenserne er ved at sige vores mening, siger Mads Engelund Larsen i et interview til Reporterne.

Han er formand for politisk udvalg i Dansk Folkepartis Ungdom og har skrevet det slettede opslag.

De mener derimod ikke, at det er retfærdigt at kunne blive straffet for sådan et opslag.

- Vi er modstandere af racismeparagraffen, og vi mener ikke, at yderligtgående holdninger skal lukkes ned, siger Mads Engelund Larsen.

Partileder liker opslaget

Selvom facebookopslaget kun var tilgængeligt DFU’s profil i et døgn, så blev det bemærket i partiets bagland.

Flere fremtrædende profiler fra Dansk Folkeparti har ‘liket’ opslaget. Blandt andre DF's formand Morten Messerschmidt og gruppeformand Peter Kofoed har begge liket opslaget med både deres private og politiske profiler på Facebook.

Morten Messerschmidt, der tidligere er blevet dømt efter racismeparagraffen, har ikke ønsket at deltage i et interview. Han henviser i en sms til Dansk Folkepartis Ungdom. Imens har gruppeformand Peter Kofoed ikke vendt tilbage på ‘Reporternes’ henvendelse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/eksperter-dansk-folkepartis-ungdom-bryder-racismeloven

GDPR