
ESBJERG: Knap fire måneder efter at direktøren for borger og arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, Lise Plougmann Willer, måtte fratræde med øjeblikkelig virkning, har hun fået nyt job. Det skriver JydskeVestkysten.
Lise Plougmann Willer blev opsagt sidst i august efter flere måneders massiv kritik og dårlige sager, der væltede ned over kommunens familierådgivning. Særligt har JydskeVestkysten afdækket en lang række kritisable forhold og svigt af både borgere og ansatte i afdelingen. Desuden gav byrådet udtryk for, at de ikke længere havde tillid til, at hun kunne løfte ansvaret. Lise Plougmann Willer havde været ansat i Esbjerg Kommune i næsten 20 år, inden hun blev opsagt.
Men nu starter et nyt kapitel altså til januar, når Lise Plougmann Willer starter som sekretariatschef for ledelsessekretariatet på UC Syd fra januar. I et LinkedIn-opslag takker hun direktionen på UCSyd for muligheden og fortæller, at "opgaverne bliver mangeartede, men handler grundlæggende om at understøtte direktion, bestyrelse og bredt UC Syds organisation."
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.