KERTEMINDE: Dansk Folkeparti i Kerteminde genvinder ikke det mandat, som Knud Ahrnkiel beholdt, da han forlod partiet og blev løsgænger. Knud Ahrnkiel er fortid i Kerteminde Byråd efter en betinget fængselsdom, men partiets førstesuppleant er siden KV17 også blevet eks-DF'er.
Knud Ahrnkiels afløser er Jan O. Pedersen, som kort har afløst en af de andre DF'ere i byrådet, men ellers er uden byrådserfaring. Når han indtræder som nyt medlem efter Knud Ahrnkiel, bliver det som V-medlem, skriver Fyens Stiftstidende.
Da DF og V tilhører hver sin valggruppe, kan Jan O. Pedersen ikke bare overtage Knud Ahrnkiels udvalgsposter, som valggruppen med DF har krav på at beholde. Den anden valggruppe med V har ikke umiddelbart ledige udvalgsposter, så valget står nu mellem, at en af valggruppens medlemmer afgiver en post, eller at et af udvalgene udvides med to medlemmer, så der bliver en plads til Jan O. Pedersen - og som konsekvens også en ekstra post til den valggruppe, som Knud Ahrnkiel tilhørte.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.