
BORNHOLM: I en pressemeddelelse skriver Bjarne Kristiansen:
'I forbindelse med Borgerlistens generalforsamling mandag den 24. juni har jeg meddelt formanden, Niels Plum, at jeg ikke genopstiller til efterårets valg til kommunalbestyrelsen. Med to borgmesterperioder og en spændende og udfordrende kommunesammenlægning har jeg haft mange positive oplevelser, som er svære at overgå. Efter 16 år i lokalpolitik er motivationen dog dalende, og jeg vil gerne prioritere min tid på min familie og andre ting.' Det oplyser Bornholm.nu.
Bjarne Kristiansens beslutning får formand for Borgerlisten Niels Plum til at tvivle på, om listen vil overleve, da heller ikke de to andre siddende medlemmer i kommunalbestyrelsen Lotte Helms og Lene Feldthus Andersen bliver.
- Jeg er spændt på, om vi på mandag vælger at nedlægge Borgerlisten, siger Niels Plum til DR Bornholm.
På mandag har Borgerlisten generalforsamling, og Niels Plum tror ikke på, at Borgerlisten vælger at fortsætte.
Ved Regionsrådsvalget i 2002 fik Bjarne Kristiansen 6.935 personlige stemmer, mens den senere regionsborgmester, Thomas Thors (S) fik 3.603 stemmer. Den efterfølgende valgperiode overtog Bjarne Kristiansen borgmesterstolen trods færre stemmer end i 2002. Det skriver Bornholm.nu.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.