I Faxe har tidligere borgmester, 61-årige René Tuekær (Lokallisten) ifølge sn.dk besluttet ikke længere at være listens spids. Han mener, man skal være erhvervsaktiv, når man stiller op til byrådsvalget, så man har mere føling med udviklingen.
René Tuekær har siddet i byrådet uafbrudt siden 1. januar 1986 og har været borgmester i tre perioder – fra 1994 til og med 1997 og igen fra 2002 til 2009 og når dermed et 40 års jubilæum i byrådspolitik. Han er samtidig længstsiddende politiker i byrådet.
Ved sin første borgmesterperiode var han valgt for Socialdemokratiet, men umiddelbart efter valget brød han og partifællen Jens Jørgen Balle Knudsen med partiet – skiftede til Borgerlisten – og René Tuekær blev borgmester. Ved hvert valg har han ligget i top 3 over personlige stemmer.
I Hillerød bliver Annette Rieva nu for alvor kørt i stilling som Venstres nye borgmesterkandidat, mens den hidtidige spidskandidat Klaus Markussen træder i baggrunden, oplyser sn.dk.
Hun er nu blevet udnævnt som viceborgmester i stedet for Markussen. Annette Rieva vandt i februar pladsen som spids - foran Dan Riise og Dragan Popovic.
I Syddjurs ser man en anden manøvre, der markerer, at der nu er skiftet ud i Venstre, når det gælder spidskandidat. Her er det den nyvalgte spids Christoffer Pedersen, som ifølge Lokalavisen Norddjurs nu også tager over som gruppeformand efter tidligere borgmester og spids Claus Wistoft.
På Frederiksberg er der ifølge AdvokatWatch genvalg til borgmester Michael Vindfeldt (S) som spids.
Han og hans parti brød ved KV21 den historisk lange konservative dominans i kommunen og kunne lige nøjagtigt snuppe borgmesterposten på en centrum-venstre-koalition bestående af S-R-SF-EL, hvor EL er størst med seks pladser foran S med fem. R har tre 0g SF én plads.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.