
EGEDAL: Navnet er Helle Eriksen. Hun er 38 år, jurist og er Egedal Kommunes nye uafhængige borgervejleder, der har mandat til tage sig af klager over kommunens sagsbehandlingsprocedure eller personalets optræden.
Borgervejlederen kan ikke ændre en afgørelse, men om nødvendigt udtale kritik og anbefale klagesager genoptaget.
- Det har hele tiden været et stærkt ønske fra min side, at få en borgerrådgiverfunktion, der kan hjælpe de borgere, der mener sig unfair behandlet af Egedal Kommune. Nu er det lykkedes, og jeg håber virkelig at borgervejlederen kan være med til at bygge bro mellem rådhuset og de borgere, der måtte føle sig i klemme, siger borgmester Willy Eliasen.
Og borgervejleder Helle Eriksen er allerede trukket i arbejdstøjet.
- Min primære opgave er selvfølgelig at tage mig af konkrete klagesager fra borgere, der føler sig uretfærdigt behandlet af kommunen, men jeg vil i høj grad også fungere som en vejviser for de borgere, der føler sig usikre på, hvilke klagermuligheder de har. Og så skal jeg være med til at videreuddanne mine kollegaer i forvaltningsregler og Offentlighedsloven, så vi kan forebygge sagsbehandlingsfejl, siger Helle Eriksen.
Foto: Frederik Roed/Egedal Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.