HJØRRING: Som følge af, at Peter Duetoft har valgt at fratræde hvervet som formand for DLO, har DLOs bestyrelse konstitueret John Hebo Nielsen som formand. John Hebo Nielsen var tidligere 1. næstformand, oplyser organisationen.
Som 1. næstformand er nu valgt Erik Paustian fra Landsorganisationen Danske Daginstitutioner. Niels Chr. Aagaard, Regionskreds Nordjylland, fortsætter som 2. næstformand.
Den tidligere MF og landsformand for Centrum-Demokraterne, der i dag er lokalpolitiker for S i Hjørring, blev formand for DLO i november 2008.
Duetoft begrunder over for dknyt sit valg med, at han dels har rimeligt travlt med at holde foredrag - bl.a. om demokrati og kommunestyre. Dels står DLO over for en moderniseringsproces - både i sekretariatet og i bestyrelsen, og det vil indebære to-tre-fire dage ugentlig tilstedeværelse, hvilket han ikke kan præstere:
- Det er jo et stykke frivilligt, socialt arbejde.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.