Drop screening - vi har gode mølleplaceringer

Regeringen har sat ambitiøse mål for udbygningen af vindkraften, men skal målene nås skal arbejdet i gang, lyder det fra tre energiaktører i Aarhus, Sønderborg og København, der allerede står parat med konkrete projekter, der kan bringe Danmark et godt skridt på vejen.

I dag har repræsentanterne foretræde for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, hvor de vil præsentere planerne for vindmølleparker ved kysterne, der allerede kan stå klar i 2015. Alle tre steder er lokale aktører nemlig langt fremme.

- De kystnære havvindmøller er et godt supplement til vindmøller til havs. Energien skal ikke transporteres nær så langt, hvilket bringer prisen på energien ned. Hvis vi får skabt de nødvendige rammer, vil vi altså kunne levere billig grøn energi, siger Per Jacobsen, der er direktør for Vand, Afløb og Vedvarende Energi hos Københavns Energi , der er en af aktørerne bag projekterne.

Halvdelen fra vindmøller i 2020
Den nye regering har sat som mål, at halvdelen af det danske elforbrug i 2020 skal dækkes af vindmøller. Og i 2035 skal både el- og varmeforsyningen komme fra vedvarende energi. Det betyder, at der hurtigst muligt skal gang i udbygningen af vedvarende energi, og den nye klima- og energiminister har da også signaleret, at der hurtigst muligt skal vedtages et nyt energiforlig.

- Det haster med at komme i gang. Vores projekter i henholdsvis Sønderborg, Aarhus og København vil bringe regeringen et godt stykke vej mod målet. Vi kan som minimum have 500 MW klar i 2015, hvilket er en fjerdedel af det, der skal til for at nå målet om 50 pct. af elforbruget skal dækkes af vindmøller i 2020. Men vi mener, at kystnær vind frem mod 2020 kan levere helt op til 1.000 MW, siger Per Jacobsen.

Projekter med stærk lokal forankring
Det er langt fra tilfældigt, at det er Aarhus, Sønderborg og København, der er langt fremme i planlægningen af de kystnære havvindmølleparker. Byerne har alle ambitiøse planer om at blive CO2-neutrale. For København skal målet været nået i 2025, for Sønderborg i 2029, mens Aarhus har sat 2030 som mål.

For alle tre projekter gælder det, at de er baseret på overvejende lokalt ejerskab. Det er også det lokale kendskab, der har gjort det muligt at udpege egnede lokaliteter, som for Aarhus' vedkommende allerede er ved at blive undersøgt i en VVM-redegørelse.

- I det udkast til energiforlig, der blev præsenteret før sommerferien, var der lagt op til en tids- og ressourcekrævende landsdækkende screening af Danmarks kyst for at finde egnede lokaliteter. Vores budskab er, at den screening ikke er nødvendig. Vi har allerede fundet gode placeringer, og VVM-redegørelsen vil sikre, at de nødvendige hensyn til eksempelvis følsom natur er taget, siger Per Jacobsen.

Nuværende vilkår spænder ben
En anden hindring for, at udbygningen kan komme i gang er, at der i dag kun er to måder at bygge havvindmøller på: Enten via statslige udbud, der senest på Anholt har givet en høj pris. Eller via den såkaldte 'åben dør'-model, hvor der i praksis ikke kan opføres møller, fordi økonomien ikke hænger sammen. Samlet betyder det, at der enten ikke opføres nok møller, eller at møllerne bliver unødvendigt dyre.

Derfor bør reglerne laves om i forbindelse med den kommende energiaftale, mener aktørerne. Hvis projekterne skal gennemføres, kræver det, at der skabes en samlet ramme for udbygning af kystnære havvindmølleparker på 1.000 MW i perioden 2011-2017.


De står bag:
København - Københavns Kommune og Københavns Energi

Sønderborg - ProjectZero, et offentligt privat partnerskab fokuseret på at skabe et CO2-neutralt Sønderborg i 2029, bag projektet står bl.a. SE (SYD ENERGI), Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond.

Aarhus - Havvind Aarhus Bugt (Brabrand Elnet, NRGI, Galten Elværk, Viby Elværk, Vindmøllelaug Aarhus Bugt og Østjysk Energi)