- Drop 100-procents-medlemskab og få flere medlemmer

Af Knud Abildtrup

BORNHOLM: - Vi må væk fra at se et medlem af et politisk parti som én, der er 100 pct. enig med partiprogrammet. Og partierne er derfor nødt til at løsne lidt - både på partidisciplinen og den interne tone.

Det blev et af buddene fra professor Ulrik Kjær, Institut for Statskundskab, SDU, der under Folkemødet debatterede 'Demokrati eller effektiv samfundsstyring'. Som et af det danske demokratis aktuelle sygdomme ser han, at 'rigets bedste mænd' eller 'det politiske spejlbillede af befolkningen' udpeges i temmelig snævre kredse - nemlig partierne, der er blevet alt for små. Efterhånden er kun fem  pct.

- Der er vel to veje at gå, hvis vi gerne vil forstærke folks deltagelse i det politiske liv: Enten helt at droppe partierne og finde andre måder at stille folk op på. En tendens, der er i gang, når det f.eks. gælder, hvor mange måneders medlemsskab, partierne i dag kræver, før nye medlemmer kan stilles op. Og med flere og flere følere fra partier om at få kendte sportsfolk eller tv-kendisser uden for partierne til at stille op.

Men en anden vej kunne være at styrke partierne. Kjær havde generelt en ros til partierne for at påtage sig den politikskabende rolle, greb i egen barm og erkendte, at han ikke selv er medlem af noget parti, selv om han både stemmer ved valgene og har sine politiske holdninger. For ham som forsker vil erklæret partitilhørsforhold ses som et oplagt problem, han ville blive stemplet, sat i bås, men han rejste spørgsmålet, om det egentlig ikke vil være ærligt at melde det åbent ud. Og så ikke tage det for mere, end det er, kunne man måske tilføje. 

- Der er en tendens i dag til ikke at se på 'Bent eller Ulla, men socialdemokraten.' Og et partimedlem bliver typisk mødt med: 'Er du medlem af Venstre, så er det dig, der vil  tage min efterløn!' - altså konfronteret med hele partiets praksis. Men det burde være mere muligt at være medlem af et parti uden at skulle stå inde for hele pakken. At det bliver mere accepteret, at man er enig i den grundlæggende ideologi og så diskuterer ud fra det.

Typer
SDU-forskeren talte også for, at vi som vælgere gør os mere klart, hvilke politiker-typer, vi egentlig ønsker: Skal de først og fremmest selv kunne tilføre nye løsninger på tidens problemer, eller mere kunne lytte til folk og stikke fingeren i jorden? Skal de være troende eller vidende? Skal de være politiske opfindere - eller facilitatorer? Skal de være bestemmende - eller forklarende? Skal de være visionære og holde sig fra enkeltsager  - eller skal de netop være parat til at tage sig af enkeltsager, når et sygehus skal lukkes?

Ønsker vi på den ene side gennemsnitsdanskere valgt til de politiske poster - og på den anden side grine af deres skoleengelsk og forlange mere end gennemsnitlig arbejdsomhed, miljøansvar og detaljekendskab? Med andre ord slog han forsigtigt til lyd for, at vi holdt op med at bede politikerne være overmennesker og var mere ligeglade, når politikerne som spejlbilledet af befolkningen ikke viser sig perfekt.

Samtidig kunne han beskrive en udvikling, hvor flere og flere ikke stemmer efter bundne politiske programmer, men i højere grad efter personligheder. Støtter man en politiker på grund af hans/hendes grundholdninger og livssyn, er man mere interesseret i, om de kører efter reglernere, er inkluderende, kompromissøgende eller i stand til at holde mebdesværket nede.

Og selv en 'gammeldags' politikertype som Anders Fogh Rasmussen (der med sin kontraktpolitik slog på, at vælgerne skulle kunne regne med, at hvis vælgerne blot afgav deres stemme på ham, ville han leve op til sin del af kontrakten) blev selv mere fokuseret på at fremstille sin personlighed som den disciplinerede, sportsudøvende politiker.

Fra tilhørerne blev Ulrik Kjær bekræftet i, at det ikke opleves som karrierefremmende at være medlem af et parti. Og en enkelt erklærede, at hun havde fået dårlig samvittighed og nu vil melde sig ind i et parti.