DRAGØR: Årets budgetflertal i Dagør er det samme som de foregående år i valgperioden, kun mindretallet udenfor er skiftet lidt fra gang til gang som konsekvens af forskellige partiskifter. I år udgøres de udenforstående af Tværpolitisk Liste og Liberal Alliance, mens de fire aftalepartier Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative og Dansk Folkeparti i aftaleteksten understreger kontinuiteten på flertallets side.
Det er 'stor set' lykkedes dem at undgå besparelser og servicereduktioner på de primære velfærdsområder børn, skole og ældre, og på anlægssiden tager man chancen og overskrider det udmålte statslige anlægsloft i håb om at andre kommuner ikke udnytter deres ramme fuldt ud. Her henviser aftalen til at Dragør i andre år ikke opbrugte rammen, og håbet er, at det hele går lige op i det store spil, så der ikke udløses nogen straf fra statens side.
En kendt øvelse for budgetpartierne, som sidste år gjorde et lignende sats på driftssiden ved at overskride servicerammen. Går den så går den.
For anlægsbudgettets vedkommende er problemet at allerede igangsatte projekter fra tidligere års budgetter indebærer så store udgifter, at valget har stået mellem at sætte dem i stå eller bryde rammen. Probemet vil være det samme næste år, kan man allerede nu forudsige ud fra behovet i det første overslagsår.
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.