DR har i første omgang fulgt Byrettens forbud - og følgelig ikke vist indslaget med de pågældende optagelser.
Ledelsen i DR har dog - efter at have studeret kendelsen nærmere og rådført sig med DRs jurister - valgt at kære forbuddet til Landsretten.
DR kærer kendelsen, eftersom man mener at have overholdt reglerne for brugen af skjult kamera: At historien skal tjene en almen interesse, som klart overstiger hensynet til den eller de personer som optages med skjult mikrofon eller -kamera. Og at brugen af skjult kamera begrænses til sager, hvor den fornødne dokumentation ikke kan skaffes på anden vis.
- Vi har gennemset indslaget og mener, at der er tale om både nødvendig og god journalistik i forhold til at afdække en væsentlig problemstilling vedrørende behandling af alkoholikere. Vi kan ikke se, hvordan dokumentationen kunne have været fremskaffet uden brug af skjult kamera. Og vi mener, at hensynet til gruppen af misbrugere som en særligt sårbar samfundsgruppe overstiger hensynet til de involverede behandlere. Ikke mindst fordi alle involverede behandleres identitet med undtagelse af den ansvarlige direktør er sløret på alle optagelser foretaget med skjult kamera” udtaler programdirektør i DR Mette Bock.
Skjult kamera kan være nødvendigt
- Skjult kamera er et journalistisk redskab, som skal bruges med stor varsomhed og kun, når det ikke vurderes muligt at fremskaffe dokumentation på anden vis. Men i visse sammenhænge kan metoden være nødvendig. Kendelsen i den aktuelle sag kan derfor vise sig at være et anslag mod den seriøse presses muligheder for at dokumentere kritisable samfundsforhold, som foregår i det skjulte. Hensynet til pressens ytringsfrihed er vigtigt at værne om, fortsætter Mette Bock.
DRs brug af skjult kamera har tidligere givet anledning til debat. I andet halvår af 2008 har Pressenævnet således udtalt kritik i to sager; henholdsvis Ringbo-sagen, som omhandlede et indslag om over- og fejlmedicinering på et bosted for psykisk syge, samt i sagen om Træhusgruppen, hvor DR-programmet Kontant anvendte optagelser fra en af firmaets salgspræsentationer.
Disse sager har været medvirkende til, at DR har skærpet sit interne fokus i forbindelse med brugen af skjult kamera og -mikrofon. I DR beror brugen af skjult kamera således altid på en nøje vurdering af den konkrete sag, hvor der bl.a. tages stilling til, om metoden tjener en almen interesse, som overstiger hensynet til de involverede, samt om den fornødne dokumentation på nogen måde kan fremskaffes på anden vis.
DRs kæremål i den aktuelle sag indbringes for Østre Landsret, som herefter skal behandle sagen og vurdere om forbuddet fastholdes eller frafaldes.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.