Dostojevskijs mesterværker genudgives

Fjodor Dostojevskij
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821- 1881) russisk, verdenskendt forfatter af næsten 20 romaner, hvoraf mange regnes til litteraturens hovedværker. Han var født i Moskva, som den anden af syv søskende. Dostojevskijs far Mihail Dostojevskij var pensioneret militærkirurg og voldelig alkoholiker, som arbejdede som doktor ved Mariinskijhospitalet for fattige i Moskva. Hospitalet lå i et af de værste områder i Moskva, hvor det var omgivet af kirkegårde for kriminelle, et psykiatrisk hospital og et børnehjem for efterladte spædbørn. Disse omgivelser gjorde et stort indtryk på den unge Dostojevskij, som i sit forfatterskab senere beskrev de fattige og udstødtes skæbner og liv.

Moderen døde af tuberkulose i 1837 og faderen døde i 1839. Hans livegne blev beskyldt for at have dræbt ham, men blev frikendt og dødsfaldet blev betragtet som et slagtilfælde. Faderen var en temmelig hidsig person. Fra 1838-1843 var Dostojevskij elev på et militærakademi i St. Petersborg og var officer i nogle få år.

Han debuterede i 1845 med 'Arme Mennesker' også kendt som 'Fattige folk'. I 1849 blev han arresteret af zar Nikolaj 1.'s politi og dømt til døden for revolutionær aktivitet. Han var medlem af en gruppe, der diskuterede litteratur og vestlig filosofi. I sidste øjeblik blev han benådet for dødsdommen - faktisk stod han foran pelotonen. I stedet blev han sendt 10 år til Omsk i Sibirien. Her var han i fangelejr i fire år. Det forværrede hans epilepsi - en lidelse som også hovedpersonen i 'Idioten' har. Derefter var han soldat i Sibirien i seks år. 1859 blev han endelig benådet. Han var ludoman, og i 1867 flygtede han ud af Rusland for at undslippe sine debitorer. I 1871 vendte han tilbage og arbejdede med journalistik som redaktør af et kulturtidsskrift.

Fjodor M. Dostojevskij har inspireret en række andre forfattere, filosoffer og samfundsforskere.

Om oversætteren
Jan Hansen (1956-) er Lecturer i oversættelse ved M.Sc. in Translation-uddannelsen, Imperial College, London. Han har tidligere været ekstern lektor ved Østeuropæisk Institut, Københavns Universitet. Jan Hansen er cand.mag. i engelsk og russisk fra Københavns Universitet.

Foruden bogoversættelser har Jan Hansen oversat en række oversættelser for Det Kongelige Teater og Aarhus Teater. Han har modtaget en række priser for sit arbejde: Kjeld Elfelts Mindelegat 1993; Ib Kruuse-Rasmussens æreslegat 1997; Christian Wilster-Prisen 2003 og Den store oversætterpris/Dansk Oversætterforbunds ærespris 2006.

Supplerende link
http://da.wikipedia.org/wiki/Fjodor_Dostojevskij
Om Fjodor M. Dostojevskij - med henvisninger til flere andre links

http://en.wikipedia.org/wiki/Fyodor_Dostoyevsky
Meget omfattende omtale af Fjodor M. Dostojevskij på engelsk

http://www.fyodordostoevsky.com/quotes.php
En række udtalelser om F. M. Dostojevskij

Forbrydelse og straf
Fjodor Dostojevskij:
'Forbrydelse og Straf',
udgivet første gang på russisk i 1866.
Oversat af Jan Hansen efter
'Prestuplenie i nakazanie' i Samlede værker-udgaven
F.M. Dostojevskij: 'Sobranie sochinenij v 10-tomach,
Forlaget Khudozjestvennaja Literaura, Moskva 1957, bind 5;
Rosinante, København 2010, 3. udgave, 1. oplag.
678 s. hft., 15 x 24 cm, efterord af oversætteren, noter og ordforklaringer.
Kr. 199,95 inkl. moms.
ISBN 978-87-638-1479-9.
Oversættelsen er støttet af Dansk Litteratur.

'Forbrydelse og straf' er blevet kaldt verdens bedste kriminalroman. Den foregår i Skt. Petersborg og strækker sig over godt en uge. Rodion Raskolnikov er en fattig og fortvivlet student, der ser sine fremtidshåb og sin families lykke briste på grund af fattigdom. Men han kan redde sig selv fra elendigheden ved at begå et rovmord på en hæslig, gammel pantelånerske Aljona Ivanovna. Han planlægger omhyggeligt mordet, som han begår med en økse. I sin angst for at blive afsløret dræber han også Ivanovnas unge søster.

I sine fantasier betragter Raskolnikov sig selv som et overmenneske, der er hævet over almindelige love og moral. Men han synker ind i febertåger og man følger både hans egne overvejelser om tro og eksistens og hans møde med en anden forbryder og med den unge kvinde Sonja Marmeladova og hans vej væk fra tanken om at være et overmenneske til at være et ganske almindeligt menneske.

Forfatteren, journalisten og kenderen af Rusland Leif Daviden (1950-) har skrevet forordet til 'Forbrydelse og straf'. Han var Danmarks Radios korrespondent i Moskva 1984-1988 og har siden 1973 skrevet prisbelønnede spionromaner, især om Sovjetunionen, og digte. Han har også skrevet 'Dostojevskijs sidste rejse', 2002, om en 14 dages flodtur fra Moskva til Perm. Leif Davidsen skriver bl.a.: 'Der er sikkert dem, der vil mene, at det er en fornærmelse mod litteraturen at kalde Fjodor Dostojevskijs fantastiske roman 'Forbrydelse og straf' for en kriminalroman. Det kunne være de få åndssnobbede litterater, der ikke mener kriminalromaner kan være litteratur, elle de, der mener, at kun de designerkrimier, som er kommet i kølvandet på Stieg Larsson, er sande krimier, der kan tænkes at afvise, at jeg kalder Dostojevskij en stor forfatter af blandt andet kriminalromaner.
- - - Som alle gode kriminalromaner rummer den langt mere end blot mordet og dets følger, selv om det er kernen i romanens gådefulde univers. For Dostojevskij bruger mordet som afsæt til at beskrive en martret sjæl og en by, de næsten selv fremstår som en levende organisme, der er ved at bukke under for de moderne tiders pres. Som et spejl på menneskesindets ustyrlige krinkelkroge levet Skt. Petersborg sit eget desperate liv i romanen.
- - - Der er mange hundrede sider mellem forbrydelsen og straffen. Det er forløbet mellem gerningen og udfrielsen, der interesserer Dostojevskij mere, end det er opklaringen af forbrydelsen. - - - Det er menneskesindets irgange og komplicerede tanke- og reaktionsmønstre, som han udforsker så omhyggeligt, som en naturforsker dissekerer en blomsts inderste strukturer i et mikroskop.

Supplerende link
http://www.bookworm.dk/visartikel.php?5
Af cand.mag. Grith Lygum om Fjodor M. Dostojevskij som helhed og
Om 'Forbrydelse og straf'.

--BILLEDE2--

Idioten
Fjodor Dostojevskij:
'Idioten',
udgivet første gang på russisk i 1868.
Oversat af Jan Hansen efter
'Idiot' i Samlede værker-udgaven
F.M. Dostojevskij: 'Sobranie sochinenij v 10-tomach,
Forlaget Khudozjestvennaja Literaura, Moskva 1957, bind 6;
Rosinante, København 2010, 3. udgave, 1. oplag.
843 s. hft., 15 x 24 cm, noter og ordforklaringer, oversigt over personerne.
Kr. 199,95 inkl. moms.
ISBN 978-87-638-1478-2.
Oversættelsen er støttet af Kunststyrelsens fagudvalg for litteratur.

'Det er meget muligt, at det bliver kedeligt og svært for mig at leve mellem andre mennesker. Men jeg har besluttet at være ærlig og åbenhjertig; mere kan ingen forlange af mig. Det er muligt, at folk også hér vil opfatte mig som et barn, men - så lad dem! Alle betragter mig jo alligevel af en eller anden grund som en idiot.' Idioten, den gode fyrst Mýsjkins møde med 1860'ernes Rusland, stiller afgørende spørgsmål om godt og ondt, sandt og falsk - om, hvad det vil sige at være et menneske. Fyrst Lev Nikolájevitj Mýsjkin, den sidste af en gammel, forarmet, højadelig slægt er så gennemgribende godhjertet og næstekærlig, at han af alle andre regnes for idiot og sinke.

På vej hjem fra Schweiz, hvor han er blevet behandlet for sin epilepsi, møder Mýsjkin en anden ung mand, Parfjón Semjónovitj Rogózjin, arving til en millionformue efter sin far, en nylig afdød købmand og på alle måder Mýsjkins modsætning. Allerede her og senere ved mødet med andre af sine kontakter kommer Natásja Filíppovna Barasjkóva, romanens femme fatale, ind i handlingen og det trekantsdrama, der skaber mord og sindssyge tager sin begyndelse.

Forordet til 'Idioten' er skrevet af forfatteren Bent Vinn Nielsen (1951-), der med stort socialt engagement har skrevet en række på en gang nænsomt humoristiske og solidariske romaner om skæve eksistenser med stort socialt engagement. Han er helt sin egen, men er blevet sammenlignet med Hans Scherfig.

Bent Vinn Nielsen skriver bl.a. om 'Idioten': 'Netop fordi de samlede værker udkom (på dansk) midt i 60'erne, kom Dostojevskij også til at spille en vis rolle i datidens ungdomsoprør. Ikke nogen stor eller fremtrædende rolle, men det lykkedes ham ikke desto mindre at blæse lidt Skt. Petersborgluft ned i lungerne på de udvalgte få, der ikke kun interesserede sig for at fylde samme lunger med frigørende hashrøg, men også for at udvide deres ånd. Gamle Fjodor blev med andre ord kult. Ikke for de fleste, ikke for fritidshippierne, de gik på arbejde hver dag og kun får alvor slog håret ud i weekenderne, men for det eksklusive mindretal - jordens salt for alle bevægelser i kunsten - der vidste hvad det drejede sig om. Det var især to af romanerne, der påkaldte sig interesse, nemlig 'Raskolnikov' ('Forbrydelse og straf') og 'Idioten'.
- - - Som en af De lange romaner i Dostojevskijs forfatterskab, har 'Idioten' alle attenhundredetalromanens karakteristika, herunder også den yderst omstændelige redegørelse for de enkelte skikkelsers såvel fysiognomi som psykologi. Man bliver ikke sparet for noget. Det ejendommelige er, at selvom romanen i en vis forstand er temmelig svær at læse, også på grund af de utroligt mange personer med de utroligt indviklede russiske navne, endda i flere forskellige kæle- og øgenavnevariationer, udarter læsningen sig hurtigt til en besættelse.
- - - Der er derfor ingen grund til at til at snyde sig selv for oplevelsen af og muligheden for indlevelse i den syge Fyrst Mýsjkins rene, ubesmittede sjæl, epileptikeren uden evne for andet end fordringsløs godhed, og hans diametrale modsætning, der også på sin vis er hans mørke bror fra en dyster underverden, den dyriske og brutale Ragózjin, brednæset, med mord i øjnene - og kniv i hånd.
- - - Kort sagt, kære læser, kom indenfor hos gamle Fjodor, den døde russer med det sjove navn. Lad dig forføre og bedøve, hensæt dig i trance mens du lytter til det vældige kor af skikkelser fra en fjern fortid, der dog giver tilpas mange mindelser om nutiden til at være fuldt forståelige.'

Supplerende link
http://www.hum.au.dk/cek/kontur/pdf/anmeldelser/2007/15.kb.pdf
Af lektor Kjeld Bjørnager, Slavisk Afdeling, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet: ‘Dostojevskijs murstensroman Idioten om den hellige dåre i ny, genuin fordanskning'

http://www.litteratursiden.dk/temaer/dostojevskijs-idioten
Af bibliotekar Lise Lotte Larsen: En interessant anmeldelse af 'Idioten'

"Der er ikke det et menneske - dette gemene væsen - ikke kan vænne sig til.
Han hengav sig til sine tanker.
'Men hvad nu hvis jeg tager fejl?' udbrød han uvilkårligt med ét, 'hvad nu hvis mennesket slet ikke er gement, som helhed betragtet, det vil sige hele menneskeheden, og alt det andet kun er fordomme, skræmmebilleder, og der i virkeligheden slet ikke e nogen grænser og, ja, det er sådan som det skal være! ..."
- Fjodor M. Dostojevskij i 'Forbrydelse og straf'