
Af Knud Abildtrup, [email protected]
DONG Energy'sadministrationsomkostninger, lønniveau og personalegoder er blandt de elementer, Rigsrevisor nu vil studere nærmere, oplyser Rigsrevisor, der allerede i januar af statsrevisorerne blev bedt om en nærmere undersøgelse af selskabet, der i 2011 omsatte for over 58 mia. kr. og har 6000 ansatte.
Siden kom der voldsomt offentligt fokus på DONG i forbindelse med direktør Anders Eldrups fratræden, og advokater har undersøgt hans dispositioner i relation til udvalgte medarbejderes løn- og ansættelsesvilkår. Ikke mindst ordninger, der skulle få nøglemedarbejdere til at blive på deres poster.
Rigsrevisionen vil som en del af sin nye, større undersøgelse vurdere, om 'DONG tager de fornødne skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med afholdelse af interne udgifter. Denne del af undersøgelsen vil bl.a. omfatte en vurdering af DONG’s administrationsomkostninger, lønniveau, personalegoder mv. '
Rigsrevisionen satser på at sammenligne med øvrige statsejede selskaber og sammenlignelige private selskaber samt eventuelt selskaber i udlandet inden for samme branche.
Rigsrevisor vil bl.a. også undersøge prisdannelsen på elmarkedet. Liberaliseringen på området i 2003 har ikke ført til den forventede konkurrence på elmarkedet. Tværtimod er elpriserne steget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.