Et knusende dansk nederlag, som koster 3000 mand livet:
’Dommedag Als. 29. juni 1864’

Af Paul Hegedahl

Tom Buk-Swienty:
'Dommedag Als. 29. juni 1864';
Gyldendal, København 2010.
474 s., indb., 14,5 x 22,5 cm.,
rigt illustreret, ordforklaringer, persongalleri,
kronologi, meget grundig kildeoversigt,
litteraturliste, stikordsregister, illustrationsliste.
Kr. 349,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-02-07553-3.

Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Den prøjsiske kaptajn Gentz har fortalt: 'Den lille flåde ligner svømmende nøddeskaller. Kysten ved Als med dens forskansninger ovre på den anden side kan skimtes mod den sølvgrå flod af vand. Fjendens tavshed er os uforklarlig. Vi har ventet, at danskerne ville fyre løs, så snart vi satte bådene i vandet. Men der forbliver stille og tavst ovre på den anden side, det er, som hersker den dybeste fred derovre. Vi er ikke i tvivl om, at danskerne kender til vores foretagende. De kan ikke undgå at have hørt 16.000 soldater trække frem i skoven og lyden af materiale, der blev aflæsset. Vi når til den konklusion, at danskerne har lagt en fælde for os. Nu er vores både nået halvvejs over Alssund og spændingen stiger minut for minut'.

Først nu, da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Der ikke lagt nogen fælde. Nu begynder kampe, der i grusomhed og nådesløshed hører til de voldsomste i Danmarkshistorien. I et knusende nederlag mister den danske hær over 3.000 mand.

Krigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april, som Tom Buk-Swienty beskrev så medrivende og samtidig grundigt dokumenteret i 'Slagtebænk Dybbøl - 18. april 1864. Historien om et slag', Gyldendal, København 2008, tidligere anmeldt her på dknyt.dk

Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under? Det går op også for københavnerne, at heller ikke de kunne vide sig beskyttet af havet og flåden. Kunne prøjserne indtage Als, kunne de også indtage Fyn og Sjælland. Som Tom Buk-Swienty skriver: ' - - - for indbyggerne i København var krigen hidtil foregået i det fjerne. Før slaget om Als havde de, og ikke mindst deres ledere, levet i en idealiseret fantasiverden om krigens væsen. - - - Resterne af den danske hær havde samlet sig på Fyn, hvor den befandt sig i et konstant alarmberedskab parat til det næste slag, nervøst skuende ud over Lillebælt. Hæren havde god grund til at være nervøs, for den prøjsiske chefstrateg, Helmuth von Moltke, var i fuld gang med at planlægge nye angreb.
For de danske regeringsledere stod det i et nu klart, at de havde hvirvlet landet ud i begivenheder, der var så voldsomme og i sådan grad ude af deres kontrol, at Danmark balancerede på kanten af undergang.'

Det var tæt på. 'Dommedag Als' er, som 'Slagtebænk Dybbøl', en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med - den ikke helt sjældne - danske evne til fatal selvovervurdering, og det ender i et morads af tab og smerte. Den handler om begivenhederne, der fulgte umiddelbart efter det tabte slag ved Dybbøl den 18. april 1864 og beskriver begivenhederne frem til den endelige og - som forfatteren beskriver den - elendige - fred, Danmark fik i Wien den 30. oktober 1864.

Med evnen til at gøre historien nærværende og dramatisk har forfatteren disponeret stoffet som en nedtælling fra den 22. juni 1864, hvor den danske chefdelegerede George Joachim Quaade i Downing Street 10, London - den britiske premierminister lord Palmerstons bolig - læste en erklæring fra den danske regering højt. Den gjorde det klart, at den danske regering ikke kunne tilslutte sig det seneste britiske fredsforslag, der gik ud på, at en folkeafstemning i Slesvig en gang for alle skulle afgøre, hvor en fremtidig dansk-tysk grænse skulle gå. Med denne udmelding, som han fremsatte kort efter, at mødet var begyndt 'kunne ingen være i tvivl om, at de sidste to måneders opslidende fredsforhandlinger i London med briterne som mæglere havde været frugtesløse. Når våbenhvilen mellem Danmark og Preussen-Østrig udløb natten til den 26. juni, ville nye blodsudgydelser finde sted igen. Altså om bare tre døgn.'

Indholdet
Tom Buk-Swienty beskriver selv, hvordan han for at hvirvle læseren midt ind i dramaet fortæller historien med en brudt kronologi - og af samme grund har placeret en uddybende tidslinje bagerst i bogen.

Efter en bevægende indledning: 'Tjørnehækken' baseret på forfatteren Erik Skrams erindringer om slaget og en epilog, er bogen er delt op i fem dele med 36 kapitler:

Del 1: Syv dage til dommedag
Første del udspiller sig på Als og i øens omegn en uge før slaget, hvor fortællingen bevæger sig dag for dag, snart time for time og til sidst minut til minut frem til angrebet sættes ind.

Del 2: Efter Dybbøl
Her spoles tiden tilbage til lige efter danskernes nederlag ved Dybbøl den 18. april 1864 og fortæller om rømningen af Dybbøl, om de militære bevægelser i Jylland og om stemningen i København.

Del 3: London
Her berettes om den internationale fredskonference i London fra slutningen af april til slutningen af juni, hvor danskerne trods generøse fredsbetingelser afslog disse - og krigen igen bryder ud.

Del 4:Slaget
Konsekvenserne: De blodige kampe om Als den 29. juni.

Del 5: Undergang
Fra 'Panik' over 'Massakren', 'Stakkels kong Christian', 'Magtskiftet', over 'Oberstens fred' til 'Tæppefald'.

'Gisningernes tid var forbi; realiteternes tid var kommet. Sort på hvidt fremgik det, at freden ville blive akkurat så lige så slem, som man i de mørkeste stunder havde frygtet. For overhovedet at indgå i fredsforhandlinger krævede de krigsførende tyske magter, at kongeriget Danmark afstod sine sydlige provinser. Det danske monarki skulle altså afgive alt land syd for Kongeåen. Den østrigske udenrigsminister Johann von Rechberg skrev til den danske regering, at 'den kejserlige regering er beredt til at række hånd til afslutning af en våbenstilstand, og til direkte forhandlinger om fredens genoprettelse, men den vil dog kun kunne gå ind herpå under den udtrykkelige betingelse at kong Christian den 9. til fordel for de forbundne magter giver afkald på alle de rettigheder, som Hans Majestæt har besiddet eller gjort krav på syd for Kongeåen.'
I Berlin havde Bismarck givet den danske kurer, baron Güldencrone besked om, at 'medmindre Danmark var beredt til at forhandle på grundlag af hele Slesvigs afståelse, ville der ikke være nogen udsigt til at nå en overenskomst'. Kunne danskerne gå ind på dette var prøjserne og østrigerne til gengæld villige til at indlede fredsforhandlinger i Wien.'

Men, samtidig var Otto von Bismarck fuldstændig uinteresseret i det forslag, som kong Christian IX, med den belgiske kong Leopold som mellemmand, kom med, om at Danmark kunne blive optaget i Det Tyske Forbund for at undgå det ubærlige at miste sine hertugdømmer. Nu endte det så med, at Danmark mistede 2/5 af sit territorium og næsten en million indbyggere - en tredjedel af befolkningen.

Mudderkastning
Som Tom Buk-Swienty skriver: 'Det moderne Danmark - vores Danmark - blev således skabt på et fundament af fornedrelse og nederlag. På trods af freden fandt danskerne da heller ikke for alvor fred med sig selv; længe var den danske folkesjæl martret af det, forfatteren Hermann Bang så rammende betegnede sårfeberen fra 1864. - - - Medansvaret for, at krigen overhovedet kom, tog Danmarks politiske ledere aldrig på sig. Politikerne og avismændene skændtes ganske vist efter fredsslutningen forbitret om, hvem der var skyld i, at krigen kom, og hvorfor den endte så ulykkeligt. Men der var netop tale om mudderkastning og ikke om et virkeligt forsøg på selvransagelse.'

Forfatteren skriver om, hvordan danskerne i stedet for et selvopgør - efter mudderkastningen - fortrængte krigen i 1864 og dens udfald på mange måder; men skriver han: 'Hvad der fortrænges, har det som bekendt med på et ubevidst plan at nage og plage. Spørgsmålet er da også, om denne fjerne krig til trods for, at den af nutidens danskere er delvist glemt, og af tidligere generationer blev set i et selvretfærdigt lys, ikke stadig former vores fælleskulturelle identitet mere, end vi er klar over, og måske endda mere, end vi fortsat rigtig vil stå ved.'

Og ja, også efter Besættelsen 1940 - 1945 og den politik eller mangel på samme, der førte til den, var der gang i mudderkastningen. Og på mange måder virker det forstemmende, at man i dagens politik ser sig delt op i skarpt afgrænsede blokke, der i stedet for sammen at løse alvorlige problemer indleder såkaldte valgkampe, der varer næsten to år og foregår ved hjælp af mere eller mindre skjult mudderkastning. Man får lyst til at sige til dagens politikere, som Ludvig Holberg (1684 - 1754) lader Diogenes sige i 'Plutus' (1751): 'Går hen og forliger Eder, I skabhalse' - og de kunne jo så passende læse 'Slagtebænk Dybbøl. 18. april 1864' og 'Dommedag Als'.

Om forfatteren
Tom Buk-Swienty (1966-) er lektor ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet, Odense. Han er forfatter, historiker og journalist. Tom Buk-Swienty har været korrespondent i USA i ti år for Weekendavisen. Han var Fellow ved Center for Writers and Scholars på New York Library 2002-2003. I 2008 fik han tildelt et legat fra Augustinus Fonden. Tidligere har Tom Buk-Swienty, som nævnt, udgivet 'Slagtebænk Dybbøl - 18. april 1864. Historien om et slag', Gyldendal, København 2008, af Dansk Historisk Fællesråd valgt som årets historiske bog 2009 samt 'Den ideelle amerikaner - En biografi om reformisten, journalisten og fotografen Jacob A. Riis', Gyldendal 2005. Den første danske biografi om Jacob A. Riis (1846-1914), der udvandrede til Amerika og opfandt to journalistiske genrer, dokumentarfotografiet og den undersøgende journalistik. Den er udgivet i USA på forlaget W.W. Norton i 2008 og har fået meget rosende anmeldelser. Desuden ''Ren kjærlighed kan jo aldrig dø' Jacob A. Riis' dagbøger fra Amerika, Gyldendal 2007; 'Købmændenes historie', sammen med Søren Mørch, De samvirkende købmandsforeninger og Gads Forlag 2007; 'Det sidste hus på prærien. Reportager', Forlaget Ajour 2006; 'Amerika Maxima. Rejsefortælling', Rosinante 2002.

En vigtig og nødvendig historisk beretning
I anmeldelsen af 'Slagtebænk Dybbøl' skrev vi, at der indtil nu reelt ikke havde eksisteret en tidssvarende beretning om denne krig, om denne afgørende periode i Danmarks historie. Det synspunkt underbygges yderligere af denne nye bog. Tilsammen dækker de et åbenlyst behov for formidling af viden, der henvender sig til nutidens læsere, så de kan se nutidens beslutninger i lyset af beretningen om skæbnen for de helt almindelige mennesker/soldater/civile, som får konsekvenserne af beslutningerne at mærke.

Og det skal gentages, at ud over alle dem, der i almindelighed er interesseret i at læse denne bog, bør 'Slagtebænk Dybbøl. 18. april 1864' og 'Dommedag Als' være pligtlæsning for de til enhver tid siddende medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg, for forsvarsministeren og dennes ministerkolleger - og for de ansatte i Forsvarskommandoen - og for alle de, der højrøstet plæderer for Danmarks deltagelse i krigshandlinger - uden selv at risikere noget.

På samme måde som 'Slagtebænk Dybbøl' er denne bog en dokumentarisk beretning, der bygger på hundredvis af breve, dagbøger og andre øjenvidneskildringer - også forfatteres beretninger - der fortæller historien, som den blev oplevet af både danske og tyske militære og civile personer, der befandt sig midt krigens inferno, og de, der havde indflydelse på forløbet på mere eller mindre afstand - fra civile over menige soldater, befalingsmænd, generaler, politikere og regenter.

Som 'Slagtebænk Dybbøl' er 'Dommedag Als' altså særdeles grundig dokumenteret. De mange personlige beretninger, der væves velovervejet ind i stoffet og giver de historiske kendsgerninger både perspektiv og nerve, løfter historieskrivningen i disse to bøger til helt unikke højder.

Supplerende links
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=44596&s=Tom%20Buk-Swienty
dknyt.dk 16. oktober 2009: Paul Hegedahl: 'Slaget 18. april 1864 - historiens spejl til nutidens beslutninger'. Anmeldelse af Tom Buk-Swienty: 'Slagtebænk Dybbøl - 18. april 1864. Historien om et slag', Gyldendal, København 2008.

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/historie-samfund/9788702075533/dommedag-als
Her kan man bl.a. finde en videooptagelse med Tom Buk-Swienty, der er på krigsskuepladsen på Als og fortæller om begivenhederne.

http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/article1043831.ece
Tommy Grøn: 'Anmelderne knalder stjerneregn ud over 'Dommedag Als'',
Politiken 26. august 2010.
I en sjælden grad af enighed har bogen fået meget flotte anmeldelser, som fx:
'Han er usædvanlig læseværdig'; 'Det kan næppe gøres meget flottere'; 'Han har en mere end almindelig god pen, og med journalistisk tæft forstår han at vække fortiden til live, så den forekommer relevant for en nutidig læser'. Dette link kan være repræsentativt for anmeldelserne - og der er også henvisninger til en række andre relevante links.

http://politiken.dk/kultur/article1038865.ece
Kim Faber: ' Hemmeligt arkiv: Kongen tilbød Danmark til tyskerne efter 1864', Politiken
18. august 2010. Specielt om Christian IX's forhandlinger med tyskerne.