TØNDER: Lauge Nielsen Jepsen, som var Venstre-borgmester i Bredebro Kommune fra 1990 til 1998, er død, 87 år gammel. Det skriver JydskeVestkysten.
Lauge Jepsen var erhvervsmand, der efter endt uddannelse overtog familiefirmaet LNJ Limtræ, som han senere solgte. Som 50-årig forlod han direktørposten og købte sammen med sin hustru, Else Jepsen, et hobbylandbrug, og det gav tid til at genoplive den politiske interesse og sige ja til at blive borgmesterkandidat.
Som borgmester huskes den meget kulturinteresserede Lauge Jepsen bl.a. for at have indført sang fra Højskolesangbogen som indledning på alle byrådsmøder. Både han og hustruen spillede musik og stod i en årrække bag egnsteaterprojektet "Højt til himlen". Han døde efter kort tids sygdom.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










