dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Døde dyr i tanken

Region Midtjylland fremmer produktion af biodiesel fra slagteri-affald. Om kort tid vil det være muligt at tanke døde dyr i Midtjylland
2. NOV 2007 6.43
Om få måneder vil man i Region Midtjylland efter planen kunne tanke en ny biodiesel, hvor fem pct. af brændstoffet kommer fra slagteriaffald.

Mens første generation af anlæg til produktion til biobrændstof kritiseres for at bruge korn og andre fødevarer som råstof, så vil det nye midtjyske projekt lave brændstof af affald fra slagterisektoren. Samtid viser en livscyklusanalyse foretaget af Danmark Tekniske Universitet, at den type biodiesel har en rigtig god miljøprofil.

- Det er et meget spændende projekt, hvor vi i stor skala vil afprøve og vise nye veje i en tid, hvor der kommer stadig mere fokus på behovet for andre brændstoffer end olien. Jeg er meget stolt af, at vores region kan gå forrest, siger Bent Hansen, formand for Vækstforum og for Regionsrådet i Region Midt.

DAKA
Daka, der igennem mange år bl.a. har haft to virksomheder til forarbejdning af døde dyr og kødaffald i Region Midtjylland, har bygget et stort nyt anlæg ved deres fabrik i Løsning ved Horsens, hvor den animalske fedt fra årsskiftet bliver omdannet til biobrændstof. Dakas nye anlæg kan procucere 55 mio. liter biodiesel årligt. Denne produktion kan udvides til 100 mio. liter årligt. Dette anlæg vil kunne dække fire pct. af behovet for diesel til den samlede danske transportsektor.

Med biodiesel-projektet vil den nye diesel ikke bare blive fremstillet, men også om kort tid blive tanket og brugt i stor skala i den midtjyske region.
Der er mange store miljøperspektiver på, at affald nu bliver til noget meget nyttigt. Danmark har i EU's brændstofdirektiv forpligtiget sig til, at 5,75 pct. af brændstoffet i transportsektoren med udgangen af 2010 skal være baseret på biobrændsel. I Region Midtjyllands store satsning på energi- og miljøområdet arbejdes der desuden på, at 10 pct. af brændstoffet i regionens kollektive trafik kommer fra bio-brændstof. Region Midtjylland har inviteret til et øget samarbejde med Landbrugsrådet og Oliebrancehens Fællesrepræsentation om projektet, så målet om at iblande 5 pct. biodiesel bliver til virkelighed i regionen.

Forkant
- Ved at være på forkant med udviklingen får de involverede parter en række værdifulde erfaringer omkring anvendelse af biobrænd-stoffer. For de virksomheder, som producerer biobrændstoffer, har det endvidere stor betydning at kunne vise, at produkterne anvendes på hjemmemarkedet. Dertil kommer en række afledte effekter på er-hvervsudviklingen ved at anlæggene etableres og drives her i landet. Alternativet er, at danskproduceret biodiesel istedet sælges i de øvri-ge EU-lande. Nu mangler vi blot, at Staten også bakker op om initiativet - herunder med midler afsat til biodieselprojekter, siger Bent Hansen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/doede-dyr-i-tanken

GDPR