
Direktør Rasmus Nielsen, Rasmus Nielsen Holding ApS., har solgt sin halvpart i avisen Kommunen A/S til dknyt ApS., der i forvejen har 50 pct. af selskabet. dknyt bliver dermed eneejer af Kommunen A/S.
Kommunen er en godt 52 år gammel avis, der udkommer med indhold målrettet kommunale beslutningstagere.
Avisen blev oprindeligt grundlagt af Information. Avisen Kommunen står midt i et omfattende omstilingsprojekt, der støttes af Dagbladsnævnet.
Omstillingen har bl.a. betydet, at avisen har fået prisvindende design og indholdet er styrket væsentligt. Omlægningen af avisen har imidlertid været vanskeliggjort af finanskrisen, oplyser selskabets nye ejer, direktør, Claus G. Theilgaard.
- Vi mærker tydeligt, at både det svigtende annoncesalg og den vanskeligere vækst i salget af abonnement, er ved at vende. Vi sætter derfor nu alle sejl til for at løfte avisen yderligere. Både hvad indgår indhold og økonomi, siger Claus G. Theilgaard.
Sideløbende med udviklingen af avisen, har selskaberne søsat det politiske mødested Kommunen.dk/agora, hvor politikere har mulighed for at prøve deres synspunkter af inden i de bryder i offentligheden. Agora er stedet, hvor tendenserne i den politiske udvikling vil kunne aflæses tidligt.
Claus G. Theilgaard fortsætter som formand for bestyrelsen. Nye medlemmer af bestyrelsen er: Redaktionschef Benjamin Holst, administrationschef Pia Abildgaard Olsen og redaktør Knud Abildtrup.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.