dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Disse DK Medier podcasts har I lyttet mest til i 2023

Blandt de mest populære afsnit kan du høre om kommunernes klimaindsatser, udfordringerne hos frikommunerne og kriminelle kommunalpolitikere.
27. DEC 2023 11.32

Det er forholdsvist nyt at DK Medier er begyndt at lave podcasts med et større fokus på den gode lyd og fortællingen. Og med overhængende risiko for at rose os selv for meget kan vi nævne nyhedspodcasten Kort Fortalt, foruden flere indsigtsgivende podcastserier som Kommunerne redder klimaet, Ledelse i forandring og Frisat og Hvad så

2024 bliver ingen undtagelse, hvor nye podcasts vil blive præsenteret i løbet af det nye år. Her gengiver vi en lille håndfuld af de mest lyttede podcasts fra det forgangne.

Uffe Thorndahl: "Retssamfundet er en illusion"

Det mest lyttede afsnit af nyhedspodcasten Kort Fortalt handler om den tidligere borgmester og folketingspolitiker Uffe Thorndahl, der i flere år har søge tusindvis af aktindsigter hos flere af landets kommuner.

Han er senest blevet politianmeldt af Hedensted og rundt omkring i flere kommuner er han en omdiskuteret person, kendt for sin chikanerende adfærd. 

Hvem er den tidligere Hørsholm-borgmester og hvad svarer han til kritikken? 

Lyt til afsnittet med Uffe Thorndahl her.
Kommunerne redder klimaet: Borgermodstand i Frederikshavn

Kommunerne spiller en central rolle i Danmarks klimaindsats. I podcastserien Kommunerne redder klimaet, kan man høre om forskellige kommunernes udfordringer, erfaringer og løsninger i arbejdet med at "redde klimaet."

I seriens første afsnit fortæller borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit S. Hansen (S), hvordan man møder borgermodstanden i den grønne omstilling med tidlig dialog og medinddragelse af de lokale.

Hun siger bl.a., at beslutningstagerne skal turde at stille sig op på ølkassen og forklare, hvorfor kæmpevindmøllerne kan være nødvendige.

De kriminelle kommunalpolitikere

For de fleste er det ikke ny viden, at reglerne er forskellige for kommunalpolitikere og folketingspolitikere, når det handler om plettede straffeattester. 

Men diskussionen om, hvorfor reglerne er som de er, blev aktuel igen i efteråret, da byrådspolitikeren Dragan Popovic (V) fra Hillerød Kommune blev tiltalt for hvidvask af næsten 12 mio. kr.

Kommunalekspert Roger Buch forklarer, hvad reglerne og forskellene er i dette afsnit af Kort Fortalt.

Du kan lytte til afsnittet om de kriminelle kommunalpolitikere her.
Frisat og hvad så

I DK Mediers serie om de såkaldte velfærdsaftaler Frisat og Hvad så kan du høre, hvordan medarbejdere, ledere og forvaltningschefer på ældre-, skole- og dagtilbudsområdet har forvaltet friheden - hvad de har lært, og hvilke råd de har til andre, der ønsker at arbejde med frisættelse i deres kommune.

I første afsnit kan du høre, hvordan det i Middelfart kan være svært at leve op til forventningerne om store forandringer, men at de små også gør en forskel. 

- De forventninger, der blev lagt fra start, har vi nok aldrig haft vilkår til at indfri, siger senior- og sundhedschef i Middelfart Kommune Vicky Kim Andersen. 

Alligevel ville hun ikke have været frisættelsen foruden.

Lyt til Frisat og Hvad så her.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/disse-dk-medier-podcasts-har-i-lyttet-mest-til-i-2023

GDPR