Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Diskriminerer 50 pct.-reglen?

At 50 pct.-regel fra 1948 bør afskaffes, er hovedbudskabet i HK/Privats nye kampagne og et vigtigt krav op til OK-forhandlingerne. AGORA afprøver synspunktet
5. JAN 2012 13.53

Af Camilla Boyhus Madsen [email protected]

I går begyndte overenskomstforhandlingerne. Og et af de punkter, som HK/Privat har bragt  til bordet, når de mødes med ders modpart, er kravet om at fjerne 50 pct.-reglen. For to år siden kæmpede de også at få reglen afskaffet, men arbejdsgiverne stak en kæp i hjulet.

Kravet har HK/Privat tænkt sig at stå fast på, fordi det efter sektorformand Simon Tøgerns mening er diskriminerende:

- 50 pct.-reglen betyder, at HK, som det eneste fagforbund, skal dokumentere at 50 pct. af de medarbejdere, der vil blive omfattet af overenskomsten, også er medlemmer før overenskomsten træder i kraft.

Reglen er dermed diskriminerende overfor privatansatte funktionærer. Men fordi næsten 70 pct. af alle administrative funktionærer er kvinder, er reglen yderligere kønsdiskriminerende, skriver Simon Tøgern på debatforummet AGORA.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl er enig med HK/Privat:

- Reglen er særdeles diskriminerende. Derfor ser man den heller ikke i andre overenskomster. Retten til at forhandle overenskomst bør gælde alle arbejdere - uanset hvor mange af dem, der på den enkelte arbejdsplads er medlem af en fagforening.

Fortidslevn
50 pct.-reglen blev indført i 1948. Det var dengang prisen, som HK måtte betale for at arbejdsgiverne ville overenskomstsdække funktionærerne. Men tiden er løbet fra en sådan aftale, siger Simon Tøgern:

- Aftalen hører til i tiden, hvor funktionærerne udgjorde et mindretal på det private arbejdsmarked og var tæt knyttet til arbejdsgiveren. Tænk på Hr. Swan i Damernes Magasin i Matador eller de piberygende (mandlige) funktionærer på radiofabrikkenBella i Krøniken.

Bør 50 pct.-reglen fjernes? Deltag i debatten her.


Foto: http://www.flickr.com/photos/fboyd/with/3793181882/