AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Direktør vil klare flygtningekrisen med airbnb-metoder

Lad danskerne leje madrasser ud på gulvet, sofaer i stuen og køjesenge i varelagre til flygtninge, lyder det fra marketingdirektør.

15. JAN 2016 9.55

Hvorfor ikke bruge samme type platform som airbnb, når vi skal huse flygtningene? Det foreslår marketingdirektør og iværksætter Steffen Hedebrandt i en blog hos Børsen. Helt konkret foreslår han, at man lader sig inspirere af de allerede eksisterende deleøkonomiske platforme, hvor nogen har noget, og andre kan leje det.

Det er især det, at flygtninge bor i telte, der er faldet ham for brystet, og som han nu mener at kunne løse.
– Lad os kalde denne statsfinansierede deleøkonomiske platform HousingwithDanes.com.

I Airbnbsprog, så kunne vi bede de flygtninge, der var trætte af teltlejre i frostvejr, om at oprette sig som huslysøgende på den platform regeringen byggede hertil. Her kunne de beskrive, hvor mange der søger husly. Hvilke sprogkundskaber der er. Hvad de tidligere har arbejdet med. Hvad interesserer de sig for. Samtidig kunne vi lave en kampagne, der gik ud til danskere med ekstra kapacitet, oprette sig som vært . Gad vide om, der ikke er nogen som har ekstra plads i deres hjem, på deres arbejdsplads, henne i hallen eller et fjerde sted som de kunne stille til rådighed, mod betaling, på HousingwithDanes.com? skriver Steffen Hedeblandt i sin blog, der slutter:

– Ja, jeg ved det. Det kan man slet ikke i virkeligheden. Og hvad bilder jeg mig dog ind at tænke så fjollet.

Læs hele bloggen på Børsens hjemmeside

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/direktor-vil-klare-flygtningekrisen-med-airbnb-metoder2

GDPR
Direktør vil klare flygtningekrisen med airbnb-metoder