ODSHERRED: Med det formål at få indsigt i Jobcenter Odsherred har direktør Gitte Løvgren, Odsherred Kommune, som har jobcentret som ansvarsområde, i denne uge 10 været i en form for praktik eller studietur i felten.
- Det har været meget givende. Alle har åbnet døren og taget rigtig fint imod mig, orienteret mig om arbejdsopgaverne og givet mig en god forståelse for de mange ofte svære sager, siger Gitte Løvgren, der har været på besøg hos sygedagpengeafdelingen, integrationsteamet, hos lægekonsulenten og hos jobkonsulenterne. 23. marts skal hun besøge kontanthjæpsafsnittet.
- Der er glæde blandt medarbejderne i beskæftigelsesområdet for den interesse, der bliver vist deres arbejde, siger Lizzi Sønderskov, der er socialrådgiver i sygedagpengeteamet og tillidsmand.
Onsdag den 10. marts 2010 overværede Gitte Løvgren en opfølgende samtale med en sygedagpengemodtager, som Lizzi Sønderskov havde indkaldt.
- Vi ser et stigende antal borgere på sygedagpenge, og en stor del skyldes stress eller depression, aktuelt har jeg 62 borgere. Regelsættet er sådan, at borgerne skal indkaldes til en samtale inden for de første otte uger, og hvis sygeperioden trækker ud igen inden for tre måneder. Efter 52 uger er der en risiko for, at sygedagpengene stopper, og borgerne skal på kontanthjælp. Vi er meget bevidst om en tidlig indsats og om at fastholde borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Lizzi Sønderskov, som typisk har to borgere til samtale om dagen.
- Jeg har oplevet et Jobcenter, som er meget imødekommende og positive i forhold til ledige eller syge borgere. Selvom nogle sager kan virke meget vanskelige, fx hvis borgeren har en depression og ikke selv kan se nogen løsninger, er sagsbehandlerne dem, der kan indgyde borgerne håb om, at det nok skal lykkes at vende tilbage i arbejde. Det er medarbejdere med en høj arbejdsmoral og en rigtig positiv tilgang, siger Gitte Løvgren. Hun peger på, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet virker meget stram uden margener, og at det medvirker til, at de ansatte er udsat for voksende sagsmængder og stigende arbejdspres.
- Det har bestemt været en interessant uge for mig, og jeg håber at kunne gøre det igen her eller inden for et andet fagområde, siger Gitte Løvgren om ugen i 'jobpraktik' i Jobcenter Odsherred.
Foto: Marianne Dier
Gitte Løvgren og tillidsrepræsentant, socialrådgiver Lizzi Sønderskov i sygedagpengeafsnittet på Jobcentret i Fårevejle.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.