Det viser en ny rapport fra COWI. Gevinsterne ved digitaliseringen er færre fejl og mangler i byggeriet, hurtigere byggesagsbehandling, bedre indeklima, og mindre energiforbrug i bygningerne.
Direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og Byggestyrelsen:
- Der er enorme muligheder ved at digitalisere oplysninger om vores bygninger og boliger. Arbejdet med projektering, byggeri, overdragelser af bygninger osv. bliver nemmere og hurtigere, hvis alle oplysninger er digitale, standardiserede og tilgængelige. Det vil give færre fejl og mangler i byggeriet, bedre og hurtigere byggesagsbehandling, bedre udnyttelse af eksisterende bygninger og en effektiv vedligeholdelse.
- Det er et kæmpe arbejde at få digitaliseret alle bygningsdata. Derfor vil det også tage en årrække, før vi er i mål. Jeg glæder mig over, at vi allerede nu kan begynde de første projekter med standardisering af byggevarer og digital byggesagsbehandling i kommunerne.
Direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, er formand for domænebestyrelsen.
Domænebestyrelsen er et koordinationsforum for forpligtende samarbejde på tværs af myndighederne. Bestyrelsen skal bl.a. udpege den overordnede digitaliseringskurs inden for bygninger, boliger og forsyning.
Medlemmer af Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning er: Erhvervs- og Byggestyrelsen (formand), SKAT, Domstolsstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, Energistyrelsen, It- og Telestyrelsen, KL samt Velfærdsministeriet. Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen samt Danske Regioner er tilknyttet bestyrelsen.
Domænebestyrelsen vil fremlægge sin vision på en konference d. 2. september.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.